KORT NYT FRA DANMARK
Hvis du har en indre fysiker i maven, har du måske din store chance nu. Syddansk Universitet afholder nemlig en fysik-prøve på højt niveau, som alle kan deltage i, hvis de vil prøve deres evner af udi fysikkens verden.
Prøven er en optagelses-prøve til fysikprogrammet CP3Genius Program for særligt talentfulde fysik-studerende.
Men selvom prøven er særligt rettet mod fysikstuderende, er prøven altså åben for alle - også selvom man ikke vil være en del af fysik-programmet. På den måde håber Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology ved Syddansk Universitet at opdage nye fysik-talenter.
»Nysgerrige hjerner skal stimules og næres. De skal støttes, så de kan udklække nye revolutionerende ideer, som for altid kan ændre den måde, vi betragter verden på«, forklarer centerleder, professor Francesco Sannino om tankerne bag CP³ Genius Program i en pressemeddelelse.
Ved den fire timer lang fysikprøve bliver deltagerne testet i blandt andet kvantemekanik og elektrodynamik.
Læs også:
Alle børn gemmer på et matematik-geni
Dansk fysiktalent hjælper forskerne hos CERN
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sbl





























