KORT NYT FRA DANMARK
Myren er et irriterende dyr, når den infesterer vores køkkener eller underminerer fliserne på terrassen. En dansk forsker har dog fundet en særdeles praktisk egenskab hos dem. De ser ud til at kunne erstatte landmændenes sprøjtegifte. Det skriver Aarhus Universitet i RØMER.
Det er seniorforsker Joachim Offenberh, der har lavet studiet, hvor han har gennemgået i alt 70 videnskabelige undersøgelser og kommet frem til, at myrer kan bekæmpe skadedyr på afgrøder som mango, kakao og cedertræ ligeså effektivt som sprøjtegifte.
»Selv om myrerne kun i sjældne tilfælde er overlegne i forhold til kemikalier, er der mange undersøgelser, der viser, at myrer er lige så effektive som sprøjtemidler. Og så er brugen af myrer selvfølgelig meget billigere end kemisk skadedyrsbekæmpelse,« siger Joachim Offenberg, der er seniorforsker ved Institut ofr Bioscience på Aarhus Universitet, til RØMER.
Eksempelvis viste et tre-årigt forsøg i Australien, at vævermyrer, der lever i kolonier i træer og buske, at cashewnødder gav et 49 procent højere udbytte ved patruljering af myrer i forhold til beskyttelse af kemikalier.
Jonas Offenberg vurderer, at man med mere information og uddannelse kan gøre brugen af myrer mere udbredt i de tempererede og tropiske landbrug og skovbrug. I vores del af verden er man i gang med at bruge europæiske skovmyrer til bekæmpelse af vintermøl i æbleplantager.
Men Joachim Offenberg mener, at med mere information og uddannelse af landmændene, kunne brugen af myrer være langt mere udbredt i tempererede og tropiske landbrug og skovbrug.
Resultaterne offentliggøres 31. august i det britiske videnskabelige tidskrift Journal of Applied Ecology
Læs også:
Myrer plejer de syge for at undgå epidemier
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml





























