Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Firma vil belønne forskere for at nævne deres navn

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

Firmaet Cyagen Biosciences, som fremstiller og sælger produkter til brug i biovidenskab, vil belønne forskere for at nævne firmaets navn i deres publikationer. Forskerne kan belønnes med helt op til 18.000 kr., hvis de nævner, at Cyagen Biosciences’ produkter har indgået i deres studier. Det skriver Retraction Watch.

Metoden møder stor kritik fra flere forskere. Blandt dem er Ben Goldacre, som er professor i fysik ved Oxford University:

»Inden for videnskaben – og specielt inden for medicinalvidenskaben - bekymrer vi os meget om ’interessekonflikter’. Hvis man har en andel i eller modtager penge fra et firma, og ens publikation specifikt nævner det firma, så bør man som minimum gøre opmærksom på netop det,« skriver Ben Goldacre på sin blog Bad Science.

Til Retraction Watch skriver Cyagen Biosciences:

»Indtil nu har kun to eller tre kunder kontaktet os vedrørende dette tiltag, og de vil få en rabat på deres næste bestilling.«

Cyagen Biosciences slår fast, at belønningen til forskerne ikke bliver udbetalt i kontanter, men altså som rabat på den næste ordre hos firmaet.

Annonce:

Læs også:

Forskere: Industrien bag anbefaling af D-vitamin og kalk mod knogleskørhed

Klimaskeptiker anklages for at skjule bånd til energiselskab

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft