Det er ikke rationelle, egoistiske årsager, der får Mellemøstens krigere, heriblandt dem fra Islamisk Stat (IS), til at sætte livet på spil på slagmarken.
Det viser ny forskning lavet på krigere fra begge sider af frontlinjen.
»Fjendens militære styrke betød overraskende lidt for krigernes motivation til at kaste sig ind i krigen og ofre sig selv og familien,« siger Scott Atran, der er seniorforfatter til den nye forskningsartikel, ved en pressekonference holdt af tidsskriftet Nature.
»Til gengæld var det troen på egen sag i forhold til modstanderens, der var den afgørende faktor,« fortsætter Scott Atran, adjungeret professor i psykologi på University of Michigan.
Forskningsartiklen er lige blevet udgivet i tidsskriftet Nature Human Behaviour.
\ Læs mere
Forskning fra frontlinjen
\ Krigerne i undersøgelsen
Krigerne, der medvirkede i undersøgelsen, kom fra grupperingerne:
- Kurdistans Arbejderparti, PKK
- Irakisk Kurdistans væbnede styrker, Peshmerga
- Den irakiske hærs kurdiske styrke
- Arabiske Sunni-muslimer
- IS-krigere, tilfangetaget ved krigens fronter.
I undersøgelsen formåede forskerne at få en aftale med politiske og militære ledere om at besøge flere grupper af krigere, der var ved frontlinjen mod IS (Islamisk Stat) i kampen om byen Mosul i det nordlige Irak.
Forskerne forsøgte at holde sig under radaren ved at køre mod frontlinjen i en gammel, nedslidt bil uden følge af en militærkonvoj og uden våben ombord.
Da forskerne kom til frontlinjen hos alliancen mod IS, interviewede de krigere, der var på vej i krig eller lige havde været i krig mod IS, og de fik også lov til at snakke med tilfangetagne IS-krigere.
Deltagerne i undersøgelsen beskrev krigen om Mosul som den værste, de havde været med til.
Forskerne bad krigerne om at vurdere både den militære, fysiske styrke hos deres egen gruppe og fjenden samt styrken af deres egen gruppes verdslige eller spirituelle værdisæt sammenlignet med fjendens.
Samtidig bad forskerne krigerne om at vurdere deres villighed til at ofre sig selv og deres familie for deres sag, samt hvad der kunne gøres for at stoppe, at børn på hver side af konflikten blev gjort faderløse.
Ifølge Scott Atran lød svaret til amerikanerne fra en af IS-krigerne:
»Forlad området nu, ellers stopper vi aldrig.«
For at få IS-krigerne til at deltage sikrede de dem anonymitet og gav dem en tablet, hvor de ikke skulle svare på spørgsmål men i stedet skrue på nogle parametre, der grafisk viste, hvordan de opfattede militær og fysisk styrke hos dem selv og modstanderen, og spirituel og verdslig styrke hos dem selv og modstanderen.
Forskerne noterede ydermere, hvor mange krigsskader de medvirkende krigere havde.
\ Læs mere
Krigere ser Vesten som værdimæssigt underlegen
Resultatet viste, at:
- Krigerne, der vurderede deres egen sag som stærkest i forhold til modstanderen, var mere villige til at ofre sig selv og familien for sagen. Det var også disse krigere, der havde flest skader på kroppen.
- Krigernes syn på modstanderens fysiske og militære styrke havde intet at sige, i forhold til hvor villige de var til at ofre sig selv og familien i kampen for sagen, eller i forhold til hvor mange krigsskader de havde.
- Krigerne vurderede USA til at være militært overlegen, men sig selv som stærkest i de ideologiske værdier.
\ Forskerne undgik angreb
Forskerne var opmærksomme på landminer og luftangreb og undgik dem, men var lige ved at blive ramt af et kloringas-angreb og en vejsidebombe, fortæller Scott Atran.
Dansk forsker er imponeret
Forskerne har interviewet deltagere fra grupper, som er ekstremt svære at få fat på, siger ph.d-studerende Oluf Gøtzsche-Astrup, der ikke selv bidraget til undersøgelsen.
»Det er enormt interessant at få svar og perspektiver fra disse krigere fra frontlinjen, da de befinder sig et farefuldt sted og er svære at få i tale,« siger Oluf Gøtzsche-Astrup, cand. psyk. og ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
»Resultatet peger på, at krigerne mange gange er styret af fællesskabets værdier og ideologier og ikke af rationelle, egoistiske årsager.«
\ Læs mere
Evolutionen har prioriteret fællesskabet
Denne villighed til at ofre sig for fællesskabets ideologi giver god mening i lyset af, hvad vi ved fra evolutionsteorien og den menneskelige udvikling, vurderer Scott Atran.
\ Modstanderens styrke er ligegyldig
Forskerholdet havde i første omgang fokus på, hvad krigernes opfattelse af modstanderens styrke havde af betydning for krigernes villighed til at gå i krig.
Men forskerne blev nødt til at ændre undersøgelsens fokus, da krigerne svarede, at det slet ikke betød noget.
»Da vi bad krigerne om at vurdere, hvor meget deres fjendes materielle og fysiske styrke betød for deres villighed til at kaste sig ind i kampen, ville de slet ikke kommentere. 'Det er irrelevant, det handler kun om, hvad man har i hjertet', svarede de til vores overraskelse,« siger Scott Atran.
»Gennem størstedelen af evolutionshistorien har vi mennesker levet i små grupper, hvor det kan have sikret gruppens overlevelse, hvis man har troet fuldt og fast på fællesskabets værdier og måske endda har været villig til at ofre sig selv for gruppens overlevelse,« siger Scott Atran.
Han bakkes op af Oluf Gøtzsche-Astrup, der selv forsker i, hvorfor folk bliver radikaliseret og blandt andet begår terror.
»Forskning peger på, at vi mennesker har nogle psykologiske tilbøjeligheder, som man kan se på tværs af kulturer. Tendensen til at sætte gruppens ideologiske værdier over familien og eget liv er muligvis en af dem,« siger han.
»Nogle mennesker opløser næsten deres individualitet og ofrer alt for gruppen. Det kan muligvis være med til at forklare, hvad forskerne finder her.«
Grupper gør os mere tilbøjelige til at handle ekstremt
En populær teori indenfor socialpsykologien hævder, at gruppen, vi tilhører, i mere eller mindre grad bliver en del af vores selvbillede og selvværd, forklarer Oluf Gøtzsche-Astrup.
»Mange eksperimenter viser, at hvis vi sidder i grupper, der minder om os, så bliver vi hurtigere tilbøjelige til at blive ensrettet og mere tilbøjelige til at handle ekstremt for at beskytte gruppen,« siger Oluf Gøtzsche-Astrup.
Han mener, at det kan være med til at forklare, hvad undersøgelsen finder.
»Resultatet efterlader os med spørgsmålet, hvem er det, som ender med at identificere sig med gruppens værdier og ideologi i så høj en grad, at de er villige til at kaste sig selv og deres familie på bålet. Hvad er det der afgør dette? Det spørgsmål må fremtidig forskning afgøre.«
\ Mellemøstens krigere er ikke forskellige fra mange andre
Mellemøstens krigere er ikke forskellige fra mange andre
Udover krigere fra Mellemøsten interviewede forskerholdet over 500 spaniere gennem et online-spørgeskema.
Her spurgte forskerne deltagerne, i hvor høj grad de identificerer sig med en særlig ideologi og værdisæt, og hvor villige de er til ofre sig selv og familien for denne ideologi.
Resultatet viste, at:
- De spaniere, der vægtede ideologi højest, var også dem, der var mest villige til at ofre sig selv og familien.
»Det er med til at vise, at det ikke kun er krigere fra Mellemøsten, der tænker sådan, men at det er noget, man kan se på tværs af kulturer,« siger Oluf Gøtzsche-Astrup.
