WATCHMEN – fantasi møder videnskab Del 1

Dr. Manhattan er superheltenes superhelt.

Hans superkræfter er så omfattende, at de uden problemer kunne fordeles på et helt hold af superhelte.

Et sådant hold har Dr. Manhattan egentlig også, i science fiction-filmen WATCHMEN, der har premiere i de danske biografer i denne uge, men han er den eneste på holdet med egentlige superkræfter.

Siden en forskningsulykke opløste Dr. Manhattans jordiske legeme, er han blevet forvandlet til et selvlysende blåt væsen af ren energi, der blandt andet kan vokse til kæmpestørrelse, kopiere sig selv, manipulere med objekter med tankens kraft, se ind i fremtiden og teleportere.

Det er naturligvis ren science fiction. Men da science fiction handler om at blande videnskab og fantasi, har videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk besluttet sig for at spørge et par danske forskere, om det nogensinde vil blive muligt at gøre nogle af de ting, Dr. Manhattan er i stand til.

Menneskekopier

Hvis man har behov for at være flere steder på en gang, er det selvfølgelig en nyttig evne, at kunne mangedoble sig selv.

Dr. Manhattan bruger den blandt andet til at peppe parforholdet en smule op i soveværelset, samtidig med at han fortsætter sit arbejde i laboratoriet.

Den slags "flerstedsnærværelse" bliver nok aldrig mulig, men de seneste års hype omkring kloningsteknologi har bragt muligheden for at kopiere mennesker foruroligende tæt på virkeligheden. Men selv om både får, frøer mus og grise har måttet opgive følelsen af at være unik, er kloning af mennesker indtil videre ikke bare umuligt, men også ulovligt i de fleste lande.

Kloner og kopier

Molekylærbiolog Henrik Leffers, der er forskningsleder ved afdeling for vækst og reproduktion på Rigshospitalet, kan fortælle mere om muligheden for at kopiere mennesker ved hjælp af kloning:

»Når man kloner, tager man arvematerialet fra en celle, og propper den ind i en ægcelle, der er blevet tømt for sit eget arvemateriale. Og så skal en kvinde lægge krop til som rugemor, ligesom med kunstig befrugtning,« fortæller Henrik Leffers, og fortsætter:

»Det færdige resultat svarer til en enægget tvilling af donoren; de er genetisk ens. Men derfor bliver kopien ikke magen til, for der er en masse miljøfaktorer, der spiller ind. Babyen skal altid starte forfra.«

Så vidt for kloning. Men findes der ikke nogen måde at kopiere voksne individer på?

»Celler og bakterier kan dele sig, og der er nogle orme, der kan dele sig, og de to individer der kommer ud af det er helt ens. Til at starte med, er de naturligvis kun halvdelen af det oprindelige individ, men de udvikler alle organer og væv med tiden, så de er helt ens. Men et menneske kan ikke bare dele sig, ligesom bakterier eller celler. Man kommer aldrig nogensinde til at kunne lave en direkte kopi af et voksent menneske.«

Science fiction gør det umulige muligt

Menneskekopiering - ud over kloning - er altså umulig. Men science fiction handler jo netop om, at sætte det - indtil videre - umulige, ind i en sammenhæng, der gør det muligt at forestille sig hvordan verden ville se ud, hvis det virkelig var muligt.

WATCHMEN viser for eksempel også, hvordan verden ville se ud, hvis USA havde vundet Vietnam-krigen, Richard Nixon stadig var præsident i 1985, og kostumeklædte superhelte var et helt almindeligt syn.

Fremtidens (u)muligheder

Man kommer aldrig nogensinde til at kunne lave en direkte kopi af et voksent menneske.

Henrik Leffers

Videnskabens opgave er at gøre dét muligt i fremtiden, som man troede var umuligt i fortiden. Over de næste par dage bringer videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk derfor en række danske forskeres bud på, om det måske engang i fremtiden vil blive muligt at gøre Dr. Manhattan kunsten efter.

For som professor Benny Lautrup fra Niels Bohr Instituttet fastslår, er fremtiden den fysiske videnskabs vigtigste perspektiv:

»Fysikerens job er forudsigelser: At se hvordan vores ligninger fører os ud i fremtiden. At forudsige fremtiden når vi kender nutiden. Fysikkens love er forudsigende: Når vi kan forudse hvad der vil ske gennem fysikken love, kan vi i princippet kigge ind i fremtiden.«

Og kigge ind i fremtiden, det vil vi så gøre over de næste par dage på videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk, som 'watchmen' der holder øje med videnskabens udvikling. Følg med i morgen, når vi ser på telekinese.