Når støv, aske og gasser fra voldsomme vulkanudbrud sendes mange kilometer op i atmosfæren, vil en del af Solens lys blive reflekteret tilbage ud i rummet. Derfor bliver det koldere på Jorden.
Blandt forskerne er der dog almindelig enighed om, at udbruddet af Eyjafjallajökull med tilhørende askesky ikke vil betyde det helt store for klimaet. Det hænger sammen med, at udbruddet ikke er voldsomt stort i historisk sammenhæng.
Indtil videre er udbruddet 'kun' i mellemstørrelse, når det gælder eksplosivitet - beregnet ud fra den mængde aske, der er sendt op, og de højder, som asken er nået op i.
100 millioner kubikmeter aske
Det er godt nok en enorm mængde vulkansk materiale, der sendes til vejrs fra Eyjafjallajökull.
\ Fakta
VIDSTE DU
Ordet aske er lidt misvisende, da man typisk forbinder det med noget, der er blevet tilbage efter en afbrænding.
Vulkansk aske er noget andet, nemlig glas- og sandpartikler, der sendes i vejret, når magmaen eksploderer ved vulkanens åbning.
De tre første dage kom der cirka 750 tons magma - smeltet stenmasse - ud af vulkanen i sekundet i gennemsnit, og meget af det ender i atmosfæren.
Islandske forskerne anslår, at vulkanen i de tre første døgn af udbruddet har sendt 100 millioner kubikmeter materiale til vejrs som en askesky. Siden er askeproduktionen taget noget af.
Det er jo ikke så lidt - men der er stadig langt op til de virkelig store vulkanudbrud som for eksempel Tambora i Indonesien i 1815.
Her blev noget i retning af 150 milliarder kubikmeter aske sendt helt op i 40-50 kilometers højde, og i de følgende år faldt temperaturen over hele kloden.
I Europa oplevede befolkningen en kold sommer i 1816. Temperaturen i London lå for eksempel lå 2-3 grader under normalen, og den europæiske høst af både vin og korn slog fejl det år.
Islandsk vulkanudbrud gav streng vinter
Den amerikanske videnskabsmand og politiker Benjamin Franklin var en af de første, der indså sammenhængen mellem vulkanudbrud og koldere vejr.
I Europa oplevede befolkningen en kold sommer i 1816. Temperaturen i London lå for eksempel lå 2-3 grader under normalen, og den europæiske høst af både vin og korn slog fejl det år. Islandsk vulkanudbrud gav streng vinter Den amerikanske videnskabsmand og politiker Benjamin Franklin var en af de første, der indså sammenhængen mellem vulkanudbrud og koldere vejr. I 1783 var han USA's ambassadør i Frankrig, og han bed mærke i en ejendommelig, permanent 'tør tåge', som Solens stråler ikke rigtig kunne trænge igennem. Franklin mente, at 'tågen' og det deraf følgende kolde vejr - en kølig sommer og en streng vinter i både Europa og USA - kunne skyldes et vulkanudbrud i Island. Og det kan sagtens stemme, mener også nutidens forskere. For den islandske vulkankraterrække Laki var netop i udbrud fra juni 1783 til februar 1784. Tre store udbrud i de seneste 50 år Der har også været klimaforandrende vulkanudbrud i nyere tid - senest Pinatube i Filippinerne i 1991, El Chichón i Mexico i 1982 og Agung i Indonesion i 1963.
Det kan klimaforsker Sebastian H. Mernild dokumentere. Han har nemlig netop været med til at undersøge effekten i Grønland fra nogle af klodens voldsomste vulkanudbrud inden for de sidste 50 år. Det viser sig, at middeltemperaturen konsekvent er et par grader lavere i årene efter de store vulkanudbrud. Nordatlanten kan blive lidt koldere »Ved at set på temperaturobservationer, i dette tilfælde i Østgrønland, kan vi se, at temperaturen i årene efter disse vulkanudbrud er lavere,« fortæller Sebastian Mernild. »Det interessante er, at selvom vulkanudbruddene forekom i Mexico, Indonesien og på Filippinerne, så var effekten i Arktis ikke til at tage fejl af.« Han påpeger i øvrigt, at udbruddet af Eyjafjallajökull godt kan ende med at give et temperaturfald i den nordatlantiske region over sommeren og helt ind i 2011, såfremt vulkanen vedbliver med at have samme intensitet og til stadighed slynger aske op i atmosfæren i den næste måneds tid. Men om det i så fald bliver et fald på en halv, en hel eller halvanden grad, det er ikke til at sige endnu. Grafik: Lasse G. Jensen, ingeniøren
I 1783 var han USA's ambassadør i Frankrig, og han bed mærke i en ejendommelig, permanent 'tør tåge', som Solens stråler ikke rigtig kunne trænge igennem.
Franklin mente, at 'tågen' og det deraf følgende kolde vejr - en kølig sommer og en streng vinter i både Europa og USA - kunne skyldes et vulkanudbrud i Island.
Og det kan sagtens stemme, mener også nutidens forskere. For den islandske vulkankraterrække Laki var netop i udbrud fra juni 1783 til februar 1784.
Tre store udbrud i de seneste 50 år
Der har også været klimaforandrende vulkanudbrud i nyere tid - senest Pinatube i Filippinerne i 1991, El Chichón i Mexico i 1982 og Agung i Indonesion i 1963.
Det kan klimaforsker Sebastian H. Mernild dokumentere. Han har nemlig netop været med til at undersøge effekten i Grønland fra nogle af klodens voldsomste vulkanudbrud inden for de sidste 50 år.
\ Fakta
/Island_vulkan_tegning.jpg)
Det viser sig, at middeltemperaturen konsekvent er et par grader lavere i årene efter de store vulkanudbrud.
Nordatlanten kan blive lidt koldere
»Ved at set på temperaturobservationer, i dette tilfælde i Østgrønland, kan vi se, at temperaturen i årene efter disse vulkanudbrud er lavere,« fortæller Sebastian Mernild.
»Det interessante er, at selvom vulkanudbruddene forekom i Mexico, Indonesien og på Filippinerne, så var effekten i Arktis ikke til at tage fejl af.«
Han påpeger i øvrigt, at udbruddet af Eyjafjallajökull godt kan ende med at give et temperaturfald i den nordatlantiske region over sommeren og helt ind i 2011, såfremt vulkanen vedbliver med at have samme intensitet og til stadighed slynger aske op i atmosfæren i den næste måneds tid.
Men om det i så fald bliver et fald på en halv, en hel eller halvanden grad, det er ikke til at sige endnu.
Grafik: Lasse G. Jensen, ingeniøren
