Voldsomme forandringer i plantevæksten på et af verdens højeste bjerge

I juni måned 2012 nåede ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, Naia Morueta-Holme og hendes tre forskerkollegaer 4.600 meter op ad bjergsiden på Ecuadors højeste bjerg, Chimborazo.

Engang var bjerget på denne højde goldt og dækket af is og sne.

»Men vi blev ved med at finde planter. Hver gang vi havde gået 100 meter og stoppede for at indsamle planter, fandt vi noget, som groede,« fortæller hun.

Forskergruppens mission var at gå i den berømte, tyske videnskabsmand og opdagelsesrejsende Alexander von Humboldts fodspor op ad Chimborazo.

I juni måned år 1802 besteg han bjerget og kortlagde, hvilke planter der groede op ad bjergsiden for at få en bedre forståelse af, hvad det er i vores verden, som påvirker, hvor ting kan gro.

I juni måned 2012 tog Naia Morueta-Holme og hendes forskerkollegaer fra Aarhus, Ecuador og USA så samme tur for på lignende måde at indsamle planter.

»Da vi nåede 4.600 meter, blev det for farligt selv at gå videre med den guide, vi havde hyret. Der var rigtig meget is og sne og stien var svær at finde. Her groede der ikke planter længere, da Humboldt tog turen den gang for 210 år siden. Men vi fandt stadig planter. Så vi måtte gå ned igen og hyre to nye guides og fortsætte turen op,« fortæller Naia Morueta-Holme, som i dag arbejder som postdoc ved University of California Berkeley.

Grænsen for plantevækst var 4.600 meter i 1802. I 2012 var den rykket knapt 600 meter op ad bjerget til næsten 5.200 meter.

»Ved 5.185 meter stod den sidste plante i blomst, det var ret vildt, at den stadig kunne gro der, når man tænker på, hvor koldt der var, og hvor hårdt det var at gå op,« siger den bjergbestigende ph.d.

Nogen vinder, andre taber

Resultaterne af forskningsprojektet er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

De viser, at den særlige græsdomineret vegetationstype pajonal vokser i et mere end dobbelt så bredt bælte som for 210 år siden, mens vegetationstypen domineret af plantearterne gentian og Chuquiraga er meget mere sparsomt udbredt og er rykket mere end 500 meter op ad bjerget.

Årsagen til de store ændringer i plantevæksten er de forandringer i klimaet, som mennesket har skabt gennem udledning af drivhusgasser.

»Der er vindere og tabere i det her spil. Man er bekymret for, at nogen arter vil komme til at dominere, mens de mere specialiserede planter forsvinder,« siger Naia Morueta-Holme.

Voldsomme ændringer

Professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek, er meget imponeret af de nye forskningsresultater.

Han beskæftiger sig netop med klimaforandringernes konsekvenser i tropiske egne.

»Det her det er forskning, når det er bedst. Alexander von Humboldt er grundlæggeren af hele den videnskab, vi arbejder med i dag om, hvordan klimaet har indflydelse på livet på jorden. Det bjerg, de har været oppe af, er det ikoniske bjerg, som er med i alle studier fra starten af 1800-tallet. Setuppet er utrolig godt tænkt, det er nogle flotte analyser, og de viser et meget klart resultat,« siger en begejstret professor.

Både han og Naia Morueta-Holme er overraskede over, at forandringerne i plantevæksten er så store på det tropiske bjerg.

»Vi blev overrasket over, at den øverste grænse for, hvor ting kan gro er ændret så meget. Vi havde skudt på 410 meter, men det viser sig at være mere end 500 meter. Og de enkelte arter har også rykket sig mere, end vi havde regnet med,« siger Naia Morueta-Holme.

Klimaforskning fra troperne mangler

Begge forskere påpeger, at forskning i konsekvenserne af klimaforandringerne i tropiske egne er en mangelvare.

»Mange tror, at effekten af klimaforandringer er lig med ændringer i absolutte grader. Derfor er der så meget fokus på arktisk. Og derfor tror mange fejlagtigt, at forandringerne i troperne vil være mindre, fordi klimaforandringerne i absolutte varmegrader er mindre her. . Men det her studie tyder nærmest på det modsatte,« siger Carsten Rahbek.

Han har faktisk publiceret en review-artikel i det videnskabelige tidsskrift Science sidste år, som også viste, at konsekvenserne af klimaforandringerne ikke er mindre i troperne.

Forskerne har ud fra studier af, hvad der sker i tempererede egne haft bud på, hvor meget plantegrænsen ville rykke sig som følge af de stigende temperaturer.

I mangel på data ville man ifølge Carsten Rahbek gætte på, at grænsen for plantevækst vil rykke sig opad omkring150 meter ved en temperaturstigning på 1 grad celsius.

»Vi har desværre ikke temperaturdata for Chimborazo fra Humboldts tid. Så forklaringen på de nye resultater kunne være, at klimaforandringerne i toppen af Andesbjergene er meget større, end vi troede. Eller også er effekten af klimaforandringer på planternes udbredelse større, end vi troede,« siger han.

Han vurderer, at det nok er sidste forklaring, som er mest sandsynlig.

Mangel på nedbør ændrer også plantevækst

Toppen af Chimborazo er dækket af en gletsjer. I 1802 dækkede gletsjeren de øverste 1.454 meter af bjerget fra 4.814 meter til 6.268 meter, som er bjergets fulde højde.

I 2012 startede gletsjeren først ved 5.270 meters højde og er altså skrumpet med 456 meter.

Ud over at det selvfølgelig har indflydelse på temperaturen på bjergets tinde, så gør manglende nedbør også, at genopbygningen af den smeltede gletsjer sker langsommere.

Samtidig ændrer det tørrere klima også plantevæksten, fortæller Naia Morueta-Holme.

Vigtigt indspark i klimadebatten

Begge forskere er enige om, at de nye resultater er et vigtigt indspark i debatten om de menneskeskabte klimaforandringer.

»Man har tidligere troet, at det ville tage lang tid for tropiske organismer at flytte sig med klimaet. Dette studie viser, at det gør det ikke. Nu kommer der virkelige data med dette smukt udførte studie, på hvad der sker i troperne i hvert fald i toppen af Andesbjerge, som følge af klimaforandringerne,« siger Carsten Rahbek.

»Det her er endnu et bevis på, at vores adfærd har store konsekvenser. Det her studie er med til at afdække, at der er store konsekvenser af klimaændringerne,« siger Naia Morueta-Holme.