Hummerskjold, rejemund og øjne som fodbolde.
Det er ikke begyndelsen på et eventyr, men beskrivelsen af et krabbe-lignende havdyr, som forskere har fundet fossilerne af i Colombia, skriver Independent.
Dyret har levet for omkring 95 millioner år siden, og palæontologerne har døbt det Callichimaera perplexa, hvilket betyder noget i retning af ‘uforståeligt smuk kimær’.
Kimæren er det mystiske monster fra den græske mytologi, som har et løvehoved, en gedekrop og en slangehale.
Callichimaera perplexa kan være det tidligste eksempel på en svømmende leddyr, der er dukket op, siden havskorpionerne døde for mere end 250 millioner år siden.
LÆS OGSÅ: Krabber er super-kolonister
»Callichimaera perplexa er så unik og mærkelig, at den kan ses som krabbernes næbdyr,« fortæller Javier Luque, forsker i palæontologi ved Yale University, der var med til at finde fossilet, ifølge Independent.
Callichimaera perplexa trodser nemlig alle de forestilling, vi normalt har om krabber, og tvinger os til at gentænke vores definition af, hvad en krabbe egentlig er, forklarer Javier Luque.
Fossilet blev fundet i Andesbjergene i Colombia, hvor det sandsynligvis har levet i et lavvandet terræn under kridttiden (geologisk periode for cirka 142-65 millioner år siden).
Udover den enestående krabbe fandt forskerne også 70 andre arter i det bløde ler i bjergene.
Fossilerne fra Callichimaera perplexa var i exceptionelt god stand, og derfor har forskerne kunnet lave en 3D-model af krabben.
Den nye krabbe og de andre fund er beskrevet i en artikel, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
LÆS OGSÅ: Krabbe med hår på brystet trives i giftigt vand
LÆS OGSÅ: Hviiiin! Krabbe kniber hårdere, end bjørne bider
fghs






























