Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Vild forsvarsmekanisme: Snegl fanger rovdyr i 'superlim' i flere dage

snegl lim klister forsvar red triangle slug frø

Det var denne gren, der fangede en forskers interesse og førte til opdagelsen af den mærkelige 'sneglelim'. Til højre sidder en frø hjælpeløst fast, og til venstre kan man se sneglen. (Foto: John Gould)

Annonce:

Er man ikke verdens hurtigste dyr, så må man finde på en anden forsvarsmekanisme, hvis man ikke vil ædes.

En australsk snegl, kaldet Triboniophorus graeffei eller 'red triangle slug' (rød trekant-snegl, red.), producerer for eksempel klistret slim, der fungerer som en slags superlim.

Hvis en frø sniger sig ind på sneglen, vil frøen komme til at sidde fast - i flere dage.

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er insekterne med de sejeste superkræfter

Hvordan sneglen selv undgår at sidde fast er fortsat et mysterium.

(Foto: Ros Runciman / Wikimedia Commons)

John Gould fra University of Newcastle i Australien opdagede på en tur i nationalparken Watagans en gren med en snegl og en frø på.

Annonce:

Da frøen ikke havde flyttet på sig i 10 minutter, valgte John Gould at tage gren med indhold med tilbage til sit laboratorium.

Dagen efter havde frøen stadig ikke flyttet sig, og da man endelig valgte at hjælpe den fri, blev den ved med at klistre fast til alle mulige overflader, på grund af det slim der stadig sad på dens krop.

LÆS OGSÅ: Snegle med hareører forsvarer sig med klæbrigt slim

Man kender til to andre sneglearter, der producerer en lignende klistret slim, men det er første gang, man ser 'sneglelimen' brugt i naturen, forklarer Jose Valdez, der er tilknyttet Aarhus Universitet, til New Scientist.

Her ses det tydeligt, at der ikke kun er tale om en afledningsmanøvre - frøen på billedet ville i naturen sandsynligvis blive ædt eller dø af vandmangel, før 'limen' stoppede med at virke.

En særlig kvalitet ved 'limen' er desuden, at fugtighed styrker den, mens den stopper med at virke, hvis den tørrer ud.

Et forskerteam vil, med inspiration fra slim fra sneglearten Arion subfuscus, udvikle en lim til sårbehandling hos mennesker.

Annonce:

Studiet er publiceret i bioRXiv.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kommer sneglene frem, når det regner?

LÆS OGSÅ: Eftersøgte snegle-mage i hele verden: Nu vil de ikke parre sig

ele