Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Varmt og fugtigt vejr dræbte 200.000 antiloper i Kasakhstan

Saiga-antiloperne formerer sig hurtigt, og populationen er på vej den rette vej. (Foto: Association for the Conservation of Biodiversity, Kazakhstan, Biosafety Institute, Gvardeskiy RK, Royal Veterinary College, London, UK)

Saiga-antiloperne formerer sig hurtigt, og populationen er på vej den rette vej. (Foto: Association for the Conservation of Biodiversity, Kazakhstan, Biosafety Institute, Gvardeskiy RK, Royal Veterinary College, London, UK)

Annonce:

I 2015 vakte det undren verden over, da mere end 200.000 saiga-antiloper pludselig faldt døde om i det centrale Kasakhstan.

Forskere fandt hurtigt ud af, at en bakterie ved navn Pasteurella multocida B stod bag massakren på de udryddelsestruede antiloper.

Nu tyder ny forskning på, at de fleste antiloper allerede bar på organismen, da et usædvanligt vejrfænomen udløste den og fik den til at formere sig. Det skriver npr.org.

Den egentlige skurk bag den mystiske massedød viser sig at være usædvanligt varmt og fugtigt vejr, som har skabt en 'klimalomme'.

Til npr.org fortæller Richard Kock, der er en af forskerne bag den nye undersøgelse, at bakterier i dyrenes mandler reagerer på ændringer i luftmiljøet, som udløser bakterierne og får dem til at formere sig.

Bakterierne »er så giftige og så ødelæggende, at dyret ikke rigtigt viser nogen sygdomstegn udover blødning og pludselig død« siger Kock, der er professor ved The Royal Veterinary College i London, til npr.org.

Heldigvis var der 30.000 antiloper, der overlevede massedøden, fordi de befandt sig uden for klimalommen, enten i det mindre fugtige klima længere nord på eller i grupper langt væk fra den store flok.

Annonce:

De overlevende antiloper formerer sig hurtigt, men det er usikkert, om de vil overleve et lignende angreb i fremtiden.

Den nye forskningsartikel er publiceret i tidsskriftet Science Advances.

mdm