Bag enhver god artikel er et fængende billede.
Ikke mindst i det videnskabelige tidsskrift Science, der bragte mere end 2.800 billeder i 2017.
Her kan du se de bedste af billederne og læse om de vilde videnskabelige historier, de omhandler.
Topbilledet viser for eksempel en brasiliansk brøleabeunge. Billedet dækker over en undersøgelse, der viser, at brøleabepopulationer, der også kan rammes af gul feber, kan give forskere et peg om, hvordan sygdommen spreder sig.
En sund mavefornemmelse
Det næste billede viser en mand fra Hadzastammen i Tanzania.
Ved at sammenligne tarmbakterier hos Hadzafolket med tarmbakterier hos mennesker i industrilande har forskere undersøgt, hvordan vores tarmflora skifter med årstiderne.
Det afrikanske Hadzafolk har nemlig markant flere tarmbakterier end folk fra Vesten, og det er et sundhedstegn, siger forskere, hvilket vi skrev om i artiklen Afrikansk folk kan gemme på nøglen til et sundere liv.
Tarmbakterier var generelt et emne, der fyldte godt i spalterne på Videnskab.dk i løbet af 2017.
Vi har for eksempel skrevet om, hvad du selv kan gøre for at få en sundere tarmflora.
Fjer og banditmasker
Det tredje foto viser fjerdragten fra en høne af arten Orpington.
Fjerpragten dækker over et fascinerende studie af, hvordan kroppen bestemmer, hvor den skal gro nye fjer.
På Videnskab.dk skrev vi om fjerpragten hos en lidt anderledes dyreart, nemlig dinosaurer, der brugte en slags 'banditmasker' af fjer til at camouflere sig.
Flygtninge har altid været et varmt emne
Flygtninge og migration var et af de mest omdiskuterede emner i 2017.
Massimo Sestinis billede neden for viser afrikanske og syriske flygtninge på den farlige vej over Middelhavet.
Billedet stammer fra en artikel hos Science om videnskaben bag migration.
På videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk satte vi flygtningestrømmen i et historisk perspektiv, da arkeæolog og museumsinspektør ved Moesgård Museum, Jeanette Varberg, udgav en ny bog om migrationens historie.
I artiklen kan du for eksempel læse om, hvordan flygtningestrømme omkring Middelhavet for 3.200 år siden førte til et slag mellem Ramses III's hær og andre folkeslag i området.
Omfattende Ebolastudie med dansk deltagelse
En mor står og holder sit barn i Liberias hovedstad, Monrovia, under Ebolaudbruddet i 2014-15.
Billedet dækker over en undersøgelseaf, hvordan faktorer som ulighed i sundhedssystemet og indsats fra lokalsamfund påvirker udbredelsen af infektionssygdomme.
På Videnskab.dk skrev vi om et internationalt kæmpestudie med dansk deltagelse. Det har afdækket ebolaens udbredelse i Vestafrika mellem 2013 og 2016.
Hvor hurtigt kan en gletsjer rende?
En gletsjer kan bevæge sig med samme hastighed som et tog. Det skrev Science i 2017.
Heïdi Sevestres foto fra samme artikel viser gletsjeren Wahlenbergbreen i den norske øgruppe Svalbard. Med omkring ni meter om dagen bevæger Wahlenbergbreengletsjeren sig dog knap så hurtigt.
På Videnskab.dk kunne du læse om, hvordan smeltende gletsjere accelererer klimaforandringerne. Det skyldes, at de frigiver metan og mikrober, der producerer andre klimagasser.
På barrikaderne for videnskaben
22. april 2017 løb verdens første 'March for Science'-protest af stablen mere end 600 forskellige steder verden over.
I den amerikanske hovedstad, Washington, D.C., (nedenfor) var der mere end 100.000, der trodsede regnvejret for at vise deres støtte til videnskaben.
På Videnskab.dk dækkede vi March for Science i Københavns gader med vores egne billeder. Dem kan du se her.
Et æggeformet mysterie
Ordet 'æggetformet' bruges til at beskrive en ellipseformet genstand. Men faktisk er det ikke alle æg, der har den samme aflange form.
Uglens æg er for eksempel helt runde, mens lomviens æg er mere kegleformede.
Forskere har i mange år ruget over, hvordan det kan være, og i 2017 udklækkede Science mysteriet.
Hos Videnskab.dk løste vi et andet æggemysterie, da to læsere undrede sig over, hvorfor deres høne havde lagt et æg i et æg.
Lad edderkoppen slå benene væk under dig
Hvor kommer edderkoppespind fra? Og hvordan laver edderkopper gift?
I 2017 tog Science et hårrejsende blik på edderkoppernes verden.
Hvis artiklen giver dig myrekryb, så er der måske hjælp at hente:
I 2017 skrev vi nemlig, at virtual reality kan bruges til at behandle fobier og angstlidelser. Det kan du læse mere om her.
Flygtningekrise i Nigeria spreder sult og infektionssygdomme
Det næste billede viser en gruppe børn, der leger i et sikret område i den nigerianske delstat Borno.
Bag det glade billede, gemmer der sig en tragisk historie. I 2017 drev den militante islamistiske gruppe Boko Haram millioner af mennesker på flugt.
I 2017 skrev Science, at hungersnød har øget udbredelsen af infektionssygdomme blandt de flygtende nigerianere.
Jupiter i kikkerten
Fotografen bag det næste billede er NASA's fartøj Juno. Det har krævet fartøjet tre omdrejninger om planeten at tage billedet.
I 2016 tog Juno et nærmere blik på vores solsystems største planet, Jupiter. Resultaterne kan du se her.
På Videnskab.dk bragte vi et billedgalleri med nogle af de smukkeste pletskud af gaskæmpen, som Juno nåede at fange.
Stamceller i kamp mod grå stær
Det næste billede viser ikke, som man måske hurtigt kunne tro, Jupiters sydpol, men derimod et øje plaget af grå stær.
I 2017 bragte Science nyt håb, da de skrev om et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan lidelsen kan kurereres med stamceller - ved simpelthen at 'gro' en ny linse frem.
På Videnskab.dk har vi skrevet mange artikler om, hvad stamceller ellers kan bruges til. Du kan for eksempel læse om Ole, der fik en blodprop og nu får stamceller sprøjtet ind i hjertet.
Tárcoles transkønnede krokodiller
Billedet neden for viser en krokodille i Tárcolesfloden i Costa Rica.
Her har forskere fanget krokodiller i det mudrede vand for at undersøge deres køn. De mistænker en syntetisk steroide for at have fået krokodillerne til at skifte køn.
Steroiden bruges blandt andet i medicin og af bodybuildere, men er altså også på en eller anden måde endt i krokodillerne - måske gennem føden.
Og når vi nu er ved krokodiller: For fem millioner år siden levede de glubske dyr også i Sydamerika. Intet mindre end 14 forskellige vilde krokodillearter levede faktisk side om side i urskoven. Dem kan du læse om her.
Et vakuumkammer i baggården
»Her er lige plads til et vakuumkammer!«
Sådan har fysikere fra Karlsruher Institut für Technologie formodentlig tænkt, da de klemte en gigantisk partikelvægt ind mellem to huse i den tyske by Leopoldsharfen.
Apparatet skal bruges til at måle massefylden af de spøgelsesagtige elementarpartikler neutrinoer.
Du kan læse mere om spøgelsespartiklen og det tyske forskningsprojekt her.
Flue laver sig selv om til ubåd
Alle Harry Potter-fans kender boblehovedbesværgelsen, som troldmænd bruger til at trække vejret under vand.
Alkalifluen fra Californian (nedenfor) fungerer på samme måde.
Ved hjælp af dens hår og voksagtige ydre kan fluen fange luft og forme en lille boble om sin krop. På den måde kan den overleve i Monosøen i Californien.
Helt almindelige spyfluer og bananfluer laver faktisk også luftbobler. Det sker inde i puppen, når de går fra maddiker til fluer.
Her kan du læse om, hvordan det lader sig gøre - og om hvordan flueforskning kan have afgørende betydning for opklarelsen af mordsager.
Fuldt tryk på vulkanerne
De voldsomme naturkræfter har frit spil på det sidste billede, der viser den chilenske vulkan Cordón Caulle i udbrud.
Vulkanudbrud som dette kan hjælpe forskere med at forstå, hvordan og hvorfor vulkaner går i udbrud.
Men er det egentlig muligt at 'tage trykket' af en vulkan og undgå et udbrud?
Det undrede en læser sig over og skrev til Spørg Videnskaben. Læs svaret her.
