Det er grundstof nummer 92 i det periodiske system, opkaldt efter planeten Uranus, og så er det radioaktivt.
Det er selvfølgelig uran, der er tale om.
Grundstoffet betegnes i videoen øverst i artiklen som »det periodiske systems bøhmand« af Stephen Liddle, som er professor og leder af Inorganic Chemistry på University of Manchester.
»Folk er ofte chokerede og reagerer med et ’Uuuh, det er jeg ikke sikker på’, når de hører, at man håndterer uran,« siger han.
LÆS OGSÅ: Bananer og mælk er radioaktive
Uran er mere giftigt end radioaktivt
Der bliver da også taget seriøse sikkerhedsforanstaltninger i forskernes arbejde med uran. De vakuum-indpakkes i armlange handsker, opbevarer grundstoffet i en sikkerhedsboks og fører logbog over anvendelsen af det.
Men sikkerhedspostyret skyldes ikke kun den radioaktivitet, som uran er så berygtet – og frygtet – for.
»I udtyndet form indeholder uran kun omkring 0,2 procent af den type uran, der bruges i bomber og atomreaktorer. Så det er faktisk det faktum, at det er så giftigt, at et halvt gram er nok til at dræbe et menneske hurtigt, fordi det angriber leveren effektivt, der gør det farligt at arbejde med,« siger Stephen Liddle i videoen ovenfor.
LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan skader stråler fra radioaktive stoffer
Uran bruges som modvægt i fly
Udtyndet uran er den slags, hvor Uran-235 er fjernet. Denne type uran er den radioaktive, som frigiver atomenergi. Tilbage er mere end 99 procent Uran-238, som er den anden af urans isotoper (se faktaboks).
\ Isotoper
Isotoper er 'varianter' af et grundstof, der har samme atomnummer, men forskellig atommasse – de vejer altså ikke det samme.
Ordet isotop betyder ’på samme sted’. Navnet skyldes, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system på grund af deres ens atomnumre.
Isotoperne Uran-235 og Uran-238 har begge atomnummer 92, men forskellig atomvægt. Tallene 235 og 238 henviser til antallet af nukleoner – altså protoner og neutroner – i atomkernen.
Kilde: Niels Bohr Instituttets Fysikleksikon
Udtyndet uran er ifølge Martyn Poliakoff, som er professor i grøn kemi ved University of Nottingham, noget af mest kompakte materiale og bruges derfor, når der er brug for noget meget tungt, men ikke for stort; eksempelvis som modvægt i fly for at balancere dem.
LÆS OGSÅ: Uran kløver Grønlandsk befolkning midt over
Indgår i opskriften på atomvåben
De fleste forbinder formentligt uran mere med atomvåben end med at balancere flyvemaskiner.
For at udnytte urans radioaktivitet til at fremstille atomvåben eller atomreaktorer er det nødvendigt at ’isolere’ Uran-235.
»Under og efter 2. Verdenskrig blev der gjort meget for at adskille urans to isotoper Uran-235 og Uran-238. Heldigvis er denne adskillelse meget besværlig. Det er derfor, at det kun er de store, rige lande, som har haft råd til atomvåben,« fortæller Martyn Poliakoff i videoen.
Du kan se flere underholdende videoer fra forskerne på University of Nottingham på deres Youtube-kanal.
LÆS OGSÅ: Hvornår løber verden tør for Uran?
