Det er klimaændringer siden istiden, der har formet nutidens øer og deres biodiversitet.
Havstanden er efter den sidste istid steget med over 120 meter, så når nogle øer har flere unikke planter end andre, er det, fordi de engang var meget større, end de er nu.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Universität Göttingen har analyseret på data fra 17.000 blomsterplantearter på 184 øer og sammenholdt det med, hvor meget af øerne, der er smuttet ned under havets overflade i løbet af de sidste 20.000 år.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.
Evolution tager lang tid, men udrydelse af planter går hurtigt
Resultatet viser, at jo større øerne var, jo mere plads har der været for evolutionen til at frembringe nye arter.
»Vores forskning viser, at det ikke er øernes nutidige karakteristika, der bedst beskriver deres rigdom på enestående arter, men derimod deres fortidige tilstand,« siger Manuel Steinbauer i pressemeddelelsen. Han er postdoc på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og medforfatter til studiet.
»Samtidig understreger projektet, at evolution tager lang tid, og at det ikke tager lang tid at udrydde en art. Når mennesker udrydder planter nu, kommer de ikke tilbage inden for en tidshorisont, der er relevant for mennesker,« fortsætter han.
Øers unikke planteliv udviklede sig under lavvande
Med unikke planter menes der plantearter, som kun findes på den pågældende ø. De kaldes også endemiske planter. Og antallet af disse afhænger altså af, hvor stor øen var under dens istid.
Det er første gang videnskaben medregner denne effekt i sine teorier om øernes biodiversitet. Man har ikke tidligere i forskningen taget højde for, at klodens nuværende klima er usædvanligt varmt.
På den nordlige halvkugle har klimaet gennem flere millioner år været præget af store iskapper med dertil hørende lav havstand.
Det er i disse millioner af år med lavvande, at øernes unikke planteliv har udviklet sig, viser det nye studie.
Vi skal helt tilbage til istiden og klimaændringerne siden da for at få svar på, hvorfor biodiversiteten på øer er, som den er i dag. Her ses et af de områder, forskerne har undersøgt i studiet: Anaga-bjergene i det nordvestlige Tenerife. (Foto: Manuel Steinbauer)
Her ses planten 'Aeonium nobile', som er en af De Kanariske Øers unikke planter. (Foto: Andreas Schweiger)
Mange af de unikke planter er i dag truet af udryddelse. I dag er der kun enkelte af denne planteart kaldet 'Lotus maculatus' tilbage på Tenerife. (Foto: Manuel Steinbauer)
Manuel Steinbauer fra Aarhus Universitet (til højre) undersøger her unikke planter på De Kanariske Øer. (Foto: Anke Jentsch)
Her ses planten 'Aeonium tabuliforme', der vokser på Teno-bjergene på Tenerife (Foto: Manuel Steinbauer)
Øer som De Kanariske Øer rummer typisk særligt mange specielle eller enestående plantearter, fordi planterne dér udvikler sig inden for meget små geografiske områder. Her er vi på Tenerife. (Foto: Manuel Steinbauer)
På øer er planter nødt til at sørge for, at deres pollen kun spredes i nærområdet, hvis ikke det skal gå til spilde ude over havet. (Foto: Aarhus Universitet)
Her ses en 3D-model af De Kanariske Øer. De beige/gule område viser, hvordan øerne så ud omkring den sidste istid. Vandstanden mener at være steget med 122 meter siden. (Grafik: Patrick Weigelt)
Her ses samme 3D-model - bare af Hawaii. (Grafik: Patrick Weigelt)
Selvom øerne kun udgør fem procent af jordens landområde, er de hjemsted for en meget stor andel af jordens plantearter. 70.000 arter gror kun på øer. Et eksempel er ’Argyroxiphium sandwicense’ på bjerget Haleakalā på Hawaii, som her undersøges af Manuel Steinbauer. (Foto: Severin Irl)
