Med jævne mellemrum ringer forskerne med alarmklokkerne: De nordatlantiske havstrømme, AMOC, er på vej til at kollapse. Stopper de helt, kan det blive rigtig, rigtig koldt på vores breddegrader.
Andre gange maner forskere til besindighed: Ro på, beregningerne er for usikre, og vi står ikke på nippet til et ‘tipping point’ inden for de næste årtier.
Ja, selv klimaminister Lars Aagaard virker forvirret og vil have klarhed. Da han forleden besøgte Grønland, opfordrede han FN’s klimapanel IPCC til at finde hoved og hale i de mange studier om havstrømmene i deres næste store klimarapport.
\ Hvad er AMOC?
AMOC står for ’Atlantic Meridional Overturning Circulation’ og er et system af havstrømme, der blandt andet regulerer varmetransporten i Atlanterhavets store havstrøm.
På vores breddegrader fungerer havstrømmene som en slags radiator, der transporterer varmt vand fra troperne op til os. De sikrer, at vi har et dejligt mildt klima.
Hvis havstrømmene derimod enten bliver sløvet for meget ned eller helt standser, kan det ifølge forskere øge risikoen for eksempelvis ekstremt vejr og sætte vores økosystemer, liv og levevis i fare.
AMOC forveksles ofte med Golfstrømmen, men er ikke det samme – sidstnævnte er en del af og bidrager til AMOC.
Om ministerens opfordring skyldes, at han kunne se indlandsisen smelte for øjnene af ham eller en række nye studier om det essentielle system af havstrømme, er ikke til at vide.
For nylig udkom der nemlig et studie i tidsskriftet Nature Communications, der ikke fandt nogen tegn på, at AMOC var blevet svækket de seneste 60 år.
Godt to uger senere udkom der et andet studie i Environment: Science and Policy for Sustainable Development af den kendte klimaforsker James Hansen, der konkluderede, at tempoet på den globale opvarmning er blevet markant undervurderet.
Det samme er afsmeltningen fra blandt andet indlandsisen i Grønland, der tilfører en masse ferskvand til havstrømmene: “Som resultat af det vil AMOC’s kollaps formentlig ske inden for de næste 30-20 år, medmindre der bliver skredet til handling for at begrænse den globale opvarmning,” skrev forskerne i studiet.
Forskerne og klimamodeller er over en bred kam enige om, at klimaforandringer og drivhusgasser har potentiale til at svække havstrømme og i værste fald bremse dem helt. Spørgsmålene er bare hvor meget eller hvornår.
Den debat er altså langtfra slut i videnskabens verden.
