Ugens podcast: Forskere skal råbe op, når politikere taler usandt

Selvom vi biologisk har lettere ved at få børn, når vi er yngre, er det måske ikke det mest optimale for børnenes trivsel. Et nyt studie peger nemlig på, at børn er gladere og trives bedre, hvis deres mor var over 30 år, da de fik dem.

Men ifølge forskeren bag studiet, Dion Sommer, der er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er det mere end bare alderen, der gør udfaldet.

Han mener nemlig ikke, at hans forskning kan bruges til at sige, at man en god mor, hvis man er over 30 og en dårlig mor, hvis man får børn i en ung alder.

»Det, der er bedst for et barn, er, at man får det, når man er parat til det, og man har gjort alle de ting i sit liv, som gør én parat til at blive forælder,« fortæller Dion Sommer i denne uges podcast.

Du kan høre resten af interviewet og blive klogere på studiet i denne uges podcast.

Forskerne skal råbe højere om deres viden

Ugens podcast har også været forbi fejringen af 10-års-jubilæet for Det Europæiske Forskingsråd, ERC, som bevilliger penge til forskere.

Efter 10 år med succes er der opstået visse usikkerheder for rådet. Når Storbritannien forlader EU, kommer der nemlig til at være færre penge, og det kan måske gå ud over ERC, som er et organ i EU.

Ifølge præsidenten for ERC, Jean-Pierre Bourguignon, er der også kommet en manglende respekt over for fakta, hvor han nævner Donald Trumps udtalelser som eksempel.

Jean-Pierre Bourguignon mener, at forskerne kan være med til at ændre denne tendens ved at blande sig mere i den offentlige debat, hvis de sidder inde med viden, som modsiger politikerne.

Heine Andersen, der er professor ved Sociologisk Institut på KU, mener også, at forskerne skal mere på banen i den offentlige debat.

»Forskere er blevet mere tilbageholdne med hensyn til at komme frem med deres viden, især hvis det er kontroversielt og kan gå i mod nogle stærke politiske eller økonomiske interesser,« fortæller Heine Andersen i denne uges podcast.

Du kan høre mere i podcasten, hvor Heine Andersen snakker videre om, hvordan forskere har fået mundkurv på i eksempelvis sagen om gyllegate, og hvordan det afholder forskere fra at bidrage med deres viden i den offentlige debat.

Hvorfor tror vi på informationer, der passer til vores holdninger?

Og lige netop mistilliden til fakta og fake news har også været med i denne uges Spørg Videnskaben. Her har en læser undret sig over, hvordan det kan være, at vi mennesker ofte lader til at tro på informationer, der passer til vores holdninger.

Det har Videnskab.dk’s journalist Johanne Uhrenholt Kusnitzoff forsøgt at finde svaret på. Hun har interviewet flere forskere, som fortæller, at det skyldes et slags automatfilter, vi har inde i hovedet.

»Det fungerer ved at skærme os fra informationer, som vi ikke har brug for. Men det virker også til at sortere information fra, som ikke nødvendigvist er behagelig, selvom den måske faktisk er sand,« fortæller Johanne i denne uges podcast.

Det handler ifølge forskerne om at bibeholde et positivt selvbillede, og det gør man bedst, hvis man bliver bekræftet i, at man ser verden på den rigtige måde.

De medier, vi vælger at læse, kan altså bekræfte os i, at vi ser verden på den rigtige måde.

I podcasten kan du høre, hvordan man kan skrue lidt ned for automatfiltreret og være mere åben for nye informationer.

Derudover kommer denne uges podcast også forbi CPH:DOX, hvor en filminstruktør fortæller om sit arbejde med forskere.

Du kan også høre, hvordan det går i vores jagt efter at finde Danmarks yngste ph.d.