Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Truet gorilla-art på vej mod genetisk nedsmeltning

Østlig lavlandsgorilla

Den østlige lavlandsgorilla fra Den Demokratiske Republik Congo har i lang tid været på IUCN's rødliste over truede dyrearter. I de sidste årtier er bestanden faldet drastisk. (Foto: Shutterstock)

Annonce:

De østlige lavlandsgorillaer, en truet art fra bjergene i den Demokratiske Republik Congo, fødes i disse år med fingre og tæer, der vokser sammen, lav fertilitet og svækket immunforsvar.

Nu ved forskerne hvorfor.

Det voldsomme fald i bestanden af østlige lavlandsgorillaer i løbet af de seneste årtier har ført til lav genetisk diversitet. Den mindskede bestand har forårsaget mutationerne, viser et nyt svensk studie. Det skriver Earther.

Gorillaernes gener har endnu ikke nået stadiet ’genetisk nedsmeltning’ - for lav genetisk diversitet til at arten kan formere sig. Men vi må sætte en stopper for bestandfaldet, peger studiet udgivet i Current Biology på.

»Når populationen bliver mindre, vil skadelige mutationer sandsynligvis blive hyppigere,« siger Love Dalén, professor ved Institut for Bioinformatik og Genetik på Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm og førsteforfatter på studiet, til Earther.

Undersøgte historiske genomer

For at undersøge om faldet i bestanden skyldtes tab af genetisk diversitet gjorde det svenske forskerhold noget nyt.

De sammenlignede genomerne i den lille bestand af østlige lavlandsgorillaer med genomer fra tidligere bestande, som gik 100 år tilbage, opbevaret på museer.

Annonce:

Det er første gang forskere har undersøgt ændringer i genvariation over tid ved hjælp af historiske genomer fra en truet art.

»Vi tror, at der er stort potentiale i at indføre fremgangsmåden på en større skala for at undersøge truede arter generelt,« siger Love Dalén til Earther.

ast