Klimaændringer er med til at få tropesygdomme fra Asien og Afrika til at rykke ind i Sydeuropa og videre nordpå.
I de seneste år har der eksempelvis været udbrud af dengue-feber og også tropesygdommen chikungunya i Sydeuropa, begge sygdomme, der rammer mennesker.
Også udbredelsen af husdyrsygdommen Bluetongue har ændret sig markant inden for de seneste 10 år. Indtil august 2006 var sygdommen kun set i Sydeuropa og på Balkan. Men pludselig dukkede sygdommen op i Nordtyskland - og i 2007 også i Danmark.
Den øgede forekomst og risiko for, at tropesygdomme rammer dyr og mennesker i Norden, har fået DTU-Veterinærinstitut til at undersøge fænomenet nærmere.
Og forskerne har i dag offentliggjort en serie beregninger af, hvilken risiko og spredningsudvikling vi sandsynligvis kan forvente os i Danmark og de øvrige nordiske lande.
Ud af deres beregninger har forskerne lavet en række ”risiko-kort”, som viser hvor hurtigt spredningen kan ske.
Konklusionen på forskernes beregninger er, at der er en klar risiko for mere smittespredning de næste 50 år.
Ikke uoverskueligt problem
»Dog er der ikke noget, der tyder på, at klimaforandringer i de kommende 50 år vil gøre insektbårne sygdomme til et uoverskueligt problem i vores del af verden, og jeg ser ikke insektbårne sygdomme som det store nordiske skrækscenarie,« forklarer epidemolog René Bødker, DTU-Veterinærinstituttet.
Han hæfter sig ved, at det er et problem, som vi herhjemme vil være i stand til at håndtere, så længe vi begynder at forebygge og forberede os på mulige udbrud af tropesygdomme.
»Der er ingen grund til at gå i panik. Men det er da klart, at det primært er landbruget, der vil komme til at betale den højeste pris. Men forbereder vi os, bør landbruget uden problemer kunne håndtere det. Vi kan faktisk bruge modellerne til at beregne, hvor mange dyr vi skal vaccinere for at forebygge udbrud både i landbruget og hos vores kæledyr,« fortsætter han.
\ Fakta
På websiden nordrisk findes matematiske modeller for fire forskellige infektioner: - malaria (parasit i mennesker, der spredes af malariamyg) - bluetongue (virus i drøvtyggere, der spredes af mitter - meget små myg) - dirofilarier (parasitisk orm i hunde, som dog også kan smitte til mennesker og spredes af myg) - afrikansk hestesyge (meget dødelig sygdom hos heste, der spredes af mitter).
»Intet i modellerne tyder på, at det behøver påvirke folkesundheden i Norden nævneværdigt f.eks. sammenlignet med, hvilken risiko livsstilssygdomme udgør,« siger René Bødker.
Turister importerer sygdomme
Det er af flere forskellige kanaler, at de forskellige tropesygdomme kommer ind i de europæiske lande.
»En af måderne er gennem turister, som på en ferie har fået en tropesygdom, og så efterfølgende bliver bidt af en myg, når de kommer hjem fra ferien igen. Så spreder virusset sig som ringe i vandet, og har gode levevilkår på grund af de højere temperaturer,« forklarer epidemolog René Bødker.
Dertil kommer også den såkaldt airport-malaria.
”Airport-malaria er et udtryk, der dækker over inficeret myg, som bliver transporteret fra en lufthavn til en anden, og derigennem spreder smitten,” siger René Bødker.
Det er noget som man i internationale lufthavne er meget opmærksom på. Men det synes at være en af de primære grunde til, at en tropesygdom som man normalt ser i Vestafrika pludselig dukker op i USA.
Kombination af vareimport og temperaturændringer
Ud over mennesker er dyr også med til at sprede de forskellige tropesygdomme.
»I dag transporterer vi dyr på kryds og tværs mellem landene, de lever et sted og slagtes ét andet. Og det er med til at øge risikoen for udbrud, når man kombinerer det med temperaturændringer,« fortæller epidemologen.
Han forklarer videre, at man sjældent finder frem til kilden for et udbrud. Så det er alle de forskellige elementer som rejsende, dyretransporter og fugle, der krydser landegrænser, som er med til at sprede de forskellige sygdomme.
