Du kører på en øde landevej om natten. Ud af det blå springer et rådyr ud foran bilen.
Det skræmte dyr når over på den anden side af vejen og forsvinder i krattet, men det var tæt på og kunne lige så vel have endt galt; rådyret var kun centimeter væk fra kofangeren.
Scenariet er et, langt de fleste bilister vil kunne nikke genkendende til på et eller andet tidspunkt.
Størstedelen af klodens landmasse er gennemkrydset af veje, det opdeler naturlige habitater i mindre og isolerede områder, og som er en trussel mod dyrelivet, der forsøger at bevæge sig imellem dem.
Dyrene krydser ikke veje tilfældigt
Selv et relativt lille land, som eksempelvis Danmark, er dækket af omkring 59.000 kilometer asfalterede veje, som mere end 2,5 millioner registrerede køretøjer gør brug af.
Det anslås, at omkring 194 millioner fugle og 29 millioner pattedyr dør hvert år på europæiske veje.
Udover at forårsage unødvendig død og lidelse, som i sidste ende kan reducere populationerne, truer kollisionerne mellem dyr og køretøjer også vores sikkerhed, og de koster både bilister og forsikringsselskaber dyrt, især når større dyr er involveret.
Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det, for dyrene krydser ikke veje tilfældigt.
I et nyt studie fandt vi, at både timing og placering af kollisionerne mellem dyreliv og køretøjer faktisk er ret forudsigelige. Vi kan bruge denne information til at skabe advarselssystemer, der hjælper bilisterne til at være mere opmærksomme.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Dyrt at skabe sikre krydsningmuligheder
I andre studier har forskerne forsøgt at finde hotspots i landskabet, hvor dyrene har den største tilbøjelighed til at krydse vejene.
Områderne kan efterfølgende blive indhegnet, og broer og tunneler bygges, så dyrelivet kan krydse vejen i sikkerhed.
Det er foranstaltninger, som reducerer antallet af påkørsler og hjælper dyrene med at bevæge sig mere frit, uanset om det er for at fortsætte jagten på føde eller for at kunne parre sig og reproducere.
Desværre er det meget dyrt at skabe sikre krydsningmuligheder for dyrelivet, og det er sjældent omkostningseffektivt over store områder og alle vejtyper.
Det gælder især i tætbefolkede lande med mange veje som Storbritannien, Tyskland eller Danmark.
Vejskilte gør til tider bilisterne mindre opmærksomme
Hegn langs vejene er et billigere alternativ, men hvis der ikke er nogen 'smuthuller', der gør dyrene i stand til at bevæge sig frit, isolerer hegnene dyrene fra hinanden.
I de fleste lande er advarselsskilte den traditionelle tilgang til reduktion af påkørsler, men da vejskiltene står fast et bestemt sted, er de ikke særlig effektive.
For eksempel krydser rådyr almindeligvis ikke vejen midt på dagen, hvor flere bilister også er på farten.
Dyr er aktive på bestemte tidspunkter og bruger forskellige områder afhængigt af årstiden.
Vejskiltene advarer ofte bilisterne, når risikoen for, at et dyr krydser vejen, er relativt lav, og som følge bliver bilisterne mindre opmærksomme på dem over tid.
Advarsels-app
Vi undersøgte 85.000 kollisioner i Danmark for tre arter - rådyr, dådyr og kronhjort - over 17 år.
Både stedet og tidspunktet, hvor kollisionerne skete, var forudsigelige og stort set ens de forskellige hjortearter imellem. Flere kollisioner opstod ved skumring og daggry, hvor mængden af trafik henholdvis falder og stiger, og i områder, hvor skovdækket var stigende.
Vores fund kan bruges til digitale kort og satellitnavigation for at skabe et live advarselssystem, der opdaterer bilisterne, når de passerer gennem højrisikoområder på tidspunkter af dagen, hvor mange dyr er aktive.
Et støjsignal eller blinkende signaler kan advare bilisterne, hvis en kollision sandsynlig.
Mange af de faktorer, der hjælper med at forudsige risikoen for kollisioner på vejene, som jorddække og vegetation, vejtype og trafikmængde, er allerede registreret i digitale kortlægningssystemer.

Langt billigere alternativ
Oplysninger om hjortepopulationstætheden og aktivitet fra projekter, der indsamler denne type data, kan også benyttes.
Brugere kan endda rapportere kollisioner for at gøre appen mere præcis.
Sådanne rapporteringssystemer bliver allerede brugt i dag i visse lande som Sverige og ved hjælp af apps, selvom de kun kortlægger stedet og ikke det tidspunktet, hvor påkørslen skete.
Selvfølgelig vil dette advarselssystem ikke være så effektivt i at reducere påkørsler som hegn og overgang, hvor dyrene kan krydse.
Men det er et langt billigere alternativ på steder, hvor de andre foranstaltninger er for dyre eller for vanskelige at gennemføre.
Selv hvis det afværgede påkørslerne med blot 10 procent, vil det stadig redde titusindvis af menneske- og dyreliv i Europa hvert år.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
![]()






























