Tidsrejser er mulige

Tidsrejser er et evigt tilbagevendende tema i fiktionens verden. Fra H.G. Wells’ klassiske roman 'Tidsmaskinen' over 'Tilbage til fremtiden'-filmene til gedigne actionbrag som 'Terminator'-serien.

Handlingen i en ny sci-fi-film, Looper, udspiller sig i 2044. Baggrunden for filmens plot skal dog findes endnu længere ude i fremtiden, end tidspunktet hvor filmen foregår – mere nøjagtig 30 år længere fremme.

I 2074 har man nemlig opfundet tidsrejser. Når fremtidens mafia skal have en person ryddet af vejen, sendes personen 30 år tilbage i tiden, hvor en lejemorder venter i kulissen. I 2074 er det nemlig umuligt at slå en person ihjel og slippe af sted med det.

Tidsrejser indeholder blandt andet paradokser omkring sammenhængen mellem fremtid og fortid. I Looper bliver sagen sat på spidsen, da Bruce Willis bliver sendt tilbage i tiden for at blive likvideret af en yngre version af sig selv.

Tidsrejser er ikke bare fiktion

Tanken om tidsrejser er mægtigt underholdende at tænke på - men er de også realistiske? Videnskab.dk har spurgt Ulrik Uggerhøj, som er lektor i fysik ved Aarhus Universitet, om hele konceptet med tidsrejser overhovedet er muligt set gennem en fysikers briller.

Kan tidsrejser lade sig gøre i virkeligheden?

»Vi ved, det kan lade sig gøre at rejse frem i tiden. Vi gør det faktisk hele tiden – alle gør det bare ved samme hastighed.«

»Einsteins relativitetsteori fortæller os, at tid er relativ og afhængig af ens hastighed. Mennesker, som rejser ved høj hastighed i et fly eller en raket, ældes lidt langsommere end folk på Jorden. Det er blandt andet bevist ved at flyve et atomur rundt om Jorden og sammenligne tiden med et atomur placeret på Jorden.«

»Hvis du flyver rundt om Jorden i en jumbojet, vil du komme en lille bitte smule langsommere frem i tiden i forhold til de mennesker, der ikke er om bord på flyet. Det er imidlertid tale om få nanosekunder. Der skal noget højere hastigheder i spil, hvis vi for eksempel skal rejse et år frem i tiden.«

Kan man rejse tilbage i tiden?

»Rejser tilbage i tiden er straks en anden og mere speget affære, der sætter vores viden og forståelse af rum og tid på overarbejde. Der findes mange forskellige bud og teorier om, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej.«

»Der er sådan set ikke noget i fysikkens verden, der siger, at man ikke kan rejse tilbage i tiden, men man løber umådelig hurtigt ind i en masse paradokser.«

»Hvis jeg rejser tilbage i tiden og skyder min morfar som barn, så vil min mor og dermed jeg selv aldrig blive født. Men hvordan vil jeg så kunne rejse tilbage i tiden og skyde min morfar? Fremtiden og fortiden hænger uløseligt sammen, så tidsrejser, der ændrer fortiden og dermed fremtiden, er svære at kapere.«

»Fysikere opererer her med et begreb, vi kalder selvopfyldende historier. Det er kun historier, eller rettere tidsrejser, der opfylder sig selv og ikke ændrer forholdet mellem fortid og fremtid, som er mulige.« (Det vender vi tilbage til senere.)

»Rejser tilbage i tiden sætter spørgsmålstegn ved det mest fundamentale princip i fysik - årsagskæderne. En årsag må altid komme før dens konsekvens. Det kan ikke være anderledes.«

Har man videnskabelige løsninger på tidsparadokserne?

»Der er forskellige løsninger på paradokserne. Ét er de selvopfyldende historier, som ikke rokker ved den fremtid, man kommer fra. Den udlægning foreskriver, at hvis du rejser tilbage i tiden for at slå din morfar ihjel, vil du nødvendigvis mislykkes.«

»Der vil pludselig opstå en bananskræl, som du falder i, hvilket forhindrer dig i at slå din morfar ihjel. Forklaringen kaldes også 'den tvunge bananskræl'. Selv det mest usandsynlige bliver her sikkert. Fremtiden, du kommer fra, er jo allerede sket og dermed fastlagt. Dine forsøg på at ændre på fortiden kan derfor aldrig være succesfulde.«

»Et andet bud er, at der findes parallelle verdener, hvilket er en fuldstændig gyldig tolkning af kvantemekanikken. Rejser man tilbage i tiden og skyder ens morfar som barn, opstår der en parallel verden. En verden, hvor du aldrig har eller vil eksistere, fordi din morfar blev skudt som barn, og en anden verden, som du kommer fra. I din verden er disse ting aldrig sket - det skete i den parallelle verden.«

»Teorien om parallelle verdener er dog utiltalende for mig, da man hurtigt får skabt uendeligt mange verdener. Hver gang der opstår mere end et muligt udfald af en handling, foresager det et parallelt univers. Hvis bare jeg drikker en kop kaffe, opstår der en parallel verden - en hvor jeg drikker kaffen, og en hvor jeg ikke gør.«

Hvis tidsrejser er mulige, ville vi så ikke allerede have mødt folk fra fremtiden?

»Puha, det kan man svare mange ting til. Det kan være, at folk fra fremtiden allerede er her, men ikke vil fortælle det. Hvis tidsmaskinen først bliver opfundet om en million år, er det heller ikke sikkert, at det netop er vores tidsalder, man vil rejse til. Så argumentet holder ikke helt.«

Hvad vil det kræve at rejse i tiden?

»Ud over at bevæge sig med utrolig høj hastighed, er ormehuller et af de fænomener, vi fysikere kigger på. Vi regner med, at ormehuller, hvor tid og rum flyder sammen, findes på en utrolig lille skala, selvom deres eksistens aldrig er bevist.«

»Ormehuller er lige så meget mindre end et atom, som et atom er mindre end universet. Men er man i stand til at finde et ormehul og blæse det op i en størrelse, hvor et menneske kan smutte igennem det, vil man teoretisk set kunne rejse tilbage i tiden.«

»Der er imidlertid et par hovedpiner forbundet med at blæse et ormehul op i menneske størrelse. For det første har man brug for cirka samme mængde negativ energi, som den positive energi 10 milliarder stjerner producerer på et år. For det andet skal energien samles i et uhyre lille bånd på milliontedele af protondiametre ved ormehullets munding.«

»Det er med andre ord nærmest det mest usandsynlige, man overhovedet kan forestille sig.«

Er nogle sci-fi-film mere realistiske end andre?

»Filmen Contact er baseret på en roman af den kendte amerikanske fysiker Carl Sagen. Alle udregninger om rejser i rum og tid er foretaget af en af de fremmeste forskere inden for tidsrejser - en anden amerikansk fysiker ved navn Kip Thorne. Man kan sige, at Contact i hvert fald stemmer så godt som muligt overens med naturvidenskaben.«

Hvad siger du selv til sci-fi-film med tidsrejser?

»Hvis man er villig til at æde præmissen om, at man kan rejse tilbage i tiden, er filmene som regel godt skruet sammen. Min egen yndlingsfilm med tidsrejser er nok '12 monkeys', der også er med Bruce Willis.«

Har du lyst til at opleve tidsrejsers seneste filmiske udfoldelser, har filmen Looper netop haft premiere i biografer landet over.