En forsker fra Københavns Universitet, Tobias Mourier, har sammen med engelske og amerikanske malariaeksperter bragt os ny viden om arvematerialet hos malariaparasitten Plasmodium Falciparum - den mest udbredte og mest dødelige malariaparasit.
33 RNA-gener identificeret Tobias Mourier har identificeret 33 RNA-gener, som er aktive i den del af malariaparasittens liv, hvor den er i menneskets blodceller - altså når den er blevet overført fra malariamyggen til et menneske. Da der er tale om grundforskning, ved forskerne endnu ikke præcis, hvad generne gør. Men forskerne håber at deres opdagelse på længere sigt kan bruges til at lave en såkaldt DNA-vaccine - en vaccine, der er lavet på baggrund af malariaparasittens eget arvemateriale. Hvordan man kan bruge den nye viden til fx at lave en vaccine med, skal projektets engelske og amerikanske forskere nu i gang med at undersøge. Potentialet for en vaccine er naturligvis interessant idet malaria er en af verdens helt store dræbere. Hvert år dør mellem en og tre millioner mennesker af malaria. 90 procent af dem i Afrika syd for Sahara - og omkring 75 procent er børn under fem år. Malaria - et af naturens mysterier Men Tobias Mourier peger på en anden grund til, at malariaparasittens arvemateriale er interessant - det er nemlig et af naturens mysterier. Det skyldes, at 60 procent af malariaparasittens arvemateriale ikke er fundet i andre organismer på Jorden overhovedet. Det er meget usædvanligt. Almindeligvis har vi organismer store dele af arvematerialet til fælles. Chimpansens og menneskets gener er for eksempel 99 procent ens.
Men at malariaparasittens har 60 procent forskelligt fra ALLE andre organismer betyder, at malariaparasitten sandsynligvis lever på en helt anden måde end alle andre organismer, også helt anderledes end alle andre snyltere. Og det gør det interessant at studere, hvordan parasittens arvemateriale fungerer.
