For næsten 500 år siden blev Sydamerika koloniseret af europæere med en umættelig appetit på guld og sølv.
Det betød, at mineindustrien, som var blevet drevet i eksempelvis Peru i tusindvis af år, blev bragt op til helt nye højder af de spanske tilflyttere.
Mineindustrien blev på få år så omfattende, at den satte et mærkbart spor på miljøet og i helbredet hos lokalbefolkningen.
Sådan lyder konklusionen i et nyt internationalt studie, hvor blandt andet en dansk forsker har undersøgt iskerner fra højt oppe i Andesbjergene.
Forskningen er blevet udført for at finde ud af mere om niveauet på historiske forureninger sammenlignet med moderne forurening.
»Vores studie viser, at inkaernes indflydelse på miljøet var langt mindre end de europæiske kolonisters. Samtidig kan vi se, at koloniseringen af Sydamerika ledte til en voldsom stigning i forurening, som trods alt holdt sig på et niveau på under en tredjedel af forureningen i dag,« fortæller lektor Paul Vallelonga fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Følger generelt historisk mønster
Ph.d. og seniorforsker Steen Solvang Jensen forsker i luftforurening ved Institut for Miljøvidenskab – Atmosfærisk Modellering.
Steen Solvang Jensen har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at det er historisk interessant.
»Studiet viser, at inkaerne forurenede lidt og kolonitiden betydeligt mere. Det er en historie om ændringerne i den skala, hvormed naturressourcer udnyttes og den medfølgende luftforurening. Fortællingen følger et generelt historisk mønster, hvor luftforurening først er lokalt, så regionalt og til sidst globalt,« siger Steen Solvang Jensen
Uønsket metal fordamper
Når mennesker historisk har villet adskille ædelmetaller fra andre metaller som bly, arsenik og molybdæn, har de benyttet en teknik, hvor de har brændt metalårerne.
Det betyder, at nogle metaller, som eksempelvis sølv, bliver flydende og kan opsamles, mens uønskede metaller fordamper og forsvinder op i atmosfæren.
På den måde kunne de spanske kolonister udvinde det rene sølv, som de sendte på skibe tilbage over Atlanten.
De luftbårne metaller blev derimod ført med vinden og deponeret blandt andet højt oppe i Andesbjergene.
\ Fakta
Iskerner er som årringe i et træ
I studiet har forskerne undersøgt iskerner fra 5.600 meter oppe i det peruvianske Andesbjerge.
Ved at inddele iskernene i lag - ligesom årringe i et træ - kunne forskerne se udledningen af tungmetaller fra hvert år 1.000 år tilbage i tiden.
De kunne derefter holde deres ’iskalender’ op mod de historiske begivenheder for at finde ud af, hvor meget historiske perioder forurenede hver især.
»Iskerner fra Andesbjergene giver os på den måde et indblik i, hvordan forureningen fra mineindustrien i Sydamerika har været historisk,« forklarer Paul Vallelonga.
Inkaerne satte ikke noget aftryk
Det nye forskningsresultat viser, at der på trods af mineindustri i Sydamerika i omkring 2.500 år før den europæiske kolonisering ikke var nogen synderlig påvirkning af miljøet, før Columbus drog over Atlanten.
End ikke inkaernes legendariske guldreserver efterlod et nævneværdigt aftryk på miljøet.
Efter europæernes ankomst steg mængden af tungmetaller i snelagene på Andesbjergene dog markant. Det skete fra omkring år 1540.
Blandt andet kan forskerne se, at kolonisterne tog en ny teknik til oprensning af sølv til sig.
Det betød, at kolonisterne begyndte at bruge kviksølv i oprensningen, hvilket efterlod et markant spor af kviksølv i sneen oppe på bjergene.
Det luftbårne bly og kviksølv har formentlig også haft en mærkbar effekt på befolkningen.
»De mange tungmetaller i luften har uden tvivl haft helbredsmæssige konsekvenser, specielt for de mennesker, som levede tæt på minerne eller som arbejdede direkte i minerne,« siger Paul Vallelonga.
Forurening topper i det 20. århundrede
Efter kolonisternes ankomst til Sydamerika og den skrappe stigning i mængden af tungmetaller i atmosfæren blev forureningen kun gradvist værre over de næste 240 år.
Herefter kan forskerne se, at industrialiseringen får mængden af tungmetaller til at tage endnu et spring opad, og ved indgangen til det 20. århundrede når forureningen helt nye højder med forureningsniveauer, der er tre gange højere end under koloniseringen.
»Luftforureningen har aldrig været højere, end den er i dag,« siger Paul Vallelonga.
Fortæller om globale luftstrømme
Ifølge Paul Vallelonga giver det nye studie en indsigt i historisk forurening i Sydamerika og den miljømæssige effekt af koloniseringen.
Desuden kan studiet også bruges til at forstå global forurening bedre.
»Tag eksempelvis Antarktis. Kontinentet er helt og rent frit for mennesker, så forurening her må være kommet fra Australien, Sydamerika eller Afrika. Ved at studere forureningen i iskerner fra Antarktis og sammenligne dem med iskerner fra andre steder kan vi finde ud af, hvordan globale luftstrømme må have været i fortiden for at bringe forurening rundt på Jorden,« siger Paul Vallelonga.
