I en artikel i det videnskabelige tidsskrift 'Acta Pædiatrica' viser amerikanske forskere, at hyppigheden af medfødte misdannelser er højest for svangerskab, som indledes i månederne april, maj, juni og juli.
I det statistiske materiale indgår samtlige 30,1 millioner fødsler i USA i perioden 1996-2002.
Forskerne har set på hyppigheden af en lang række medfødte misdannelser og tilstande, inklusiv læbe-ganespalte, rygmarvsbrok og Downs syndrom.
Miljøgifte fra landbruget
Overhyppighed af misdannelser er sammenlignet med data for miljøgifte fra landbruget. Forskerne finder et sammenfald i tid på året mellem, hvornår svangerskabet indledes, og hvornår de højeste værdier af miljøgiftene forekommer i ferskvand.
Af miljøgifte er det pesticider fra landbruget samt nitrater i vandløb og grundvand, som man har vurderet. Disse har højest forekomst i forårs- og sommermånederne april, maj, juni og juli.
I en pressemeddelelse indrømmer en af forskerne, Paul D. Winchester fra Indiana University School of Medicine, at undersøgelsen ikke har bevist, at der er en direkte årsagssammenhæng imellem miljøgifte fra landbruget og medfødte misdannelser.
Han mener imidlertid, at der er grund til at tro, at der er en forbindelse.
»Hvis vor mistanke er korrekt, og pesticider bidrager til medfødte misdannelser, giver det os en mulighed for at ændre på de miljøfaktorer, som skaber disse livslange og ofte alvorlige medicinske tilstande,« siger Winchester.
Ikke en forklaringNorske forskere mener, at de amerikanske forskeres teori kan være interessant, men peger på at der kan være en lang række andre årsager end miljøgifte fra landbruget.
»Det er en interessant problemstilling. Men undersøgelsen giver ikke en overbevisende forklaring på sammenhængen mellem miljøgifte og medfødte misdannelser,« siger professor i medicinsk statistik ved Universitetet i Bergen og Folkehelseinstituttet i Norge, Rolv Terje Lie.
Lie er tilknyttet Medicinsk fødselsregister i Norge som blandt andet overvåger forekomsten af medfødte misdannelser i Norge.
»Koblingen til kemikalier fra landbruget er ikke særlig underbygget - men sæsonudsvingene er interessante. Vi har ikke foretaget nogle tilsvarende undersøgelser af årstidsvariationer her i Norge,« siger Lie.
- Er der nogen grund til at være bekymret for dette i Norge?
»Nej, det synes jeg ikke. Ikke på baggrund af denne undersøgelse.«
Også seniorforsker Merete Åse Eggesbø fra Folkehelseinstituttet i Norge er skeptisk over for den amerikanske undersøgelse. Eggesbø forsker i miljøgifte og reproduktiv sundhed.
Hun peger på, at undersøgelsen ikke er baseret på individ-data, men er en såkaldt økologisk undersøgelse. Der kan være en række andre forhold, som udviser samme årstidsvariation, som for eksempel kvaliteten af madvarer hen imod slutningen af vinterperioden.
Det har været foretaget en række undersøgelser af sammenhænge mellem kemikalier i landbruget og medfødte misdannelser. I Norge har det været fokuseret på faren for misdannelser hos børn af landmænd, som lever i et miljø hvor pesticider ofte forekommer.
Mistanke mod plantegiftForskningschef Petter Kristensen fra Statens arbejdsmiljøinstitut i Norge siger, at en undersøgelse publiceret i 2005 fandt indikationer på en overhyppighed af lidelser som rygmarvsbrok hos børn af landmænd. Der er mistanke til et middel, der anvendes mod tørforrådnelse, men forskerne har ikke konkluderet, at der er en sammenhæng.
»Vi fandt indikationer på en mulig sammenhæng, men de var ikke overbevisende,« siger han.
Forskningen i Norge har også set på overhyppighed af testikelkræft hos drenge som vokser op på norske landbrug. Her er søgelyset rettet mod specielle koncentrationer af næringssaltene nitrater og fosfater, men efterfølgende undersøgelser har indtil videre ikke bekræftet mistanken.
I den amerikanske undersøgelse er det meget forskellige typer miljøgifte, som er blevet undersøgt. Stoffet atrazin er især nævnt, og dette er et stof, som nu er forbudt i Norge.
Nitrater er ikke pesticider, men potentielt skadelige nitrogenforbindelser knyttet til udvaskning af gødningsstoffer fra dyrkede marker.
Bedre end i varmere lande Generelt kan situationen være ganske anderledes i Norge, specielt når det gælder brugen af sprøjtemidler.
»Sammenlignet med andre lande er situationen i Norge god. Der bruges langt færre pesticider end i lande længere sydpå,« siger forskningschef Marianne Bechmann fra 'Bioforsk' i Norge.
Samtidig peger hun på at det ikke altid er så enkelt at sammenligne forskellige lande. Nedbrydningen af pesticider foregår langsommere i et koldere klima, og selv om mængden der udledes er mindre kan stofferne være til stede i naturen over længere tid. Dette gælder i Norge specielt ved sprøjtning om efteråret.
Den seneste udgave af Bioforsks årlige undersøgelse af pesticid-rester i norske vandløb og floder viser, at niveauet ligger stabilt. Norsk landbrug bruger årligt mellem 500 og 900 ton pesticider.
Brugen af pesticider er til stadighed i forandring, og det samme gælder hvor effektive de virksomme stoffer er. Antal ton, som bruges årligt, er derfor ofte en dårlig indikation på, hvor stor en belastning, miljøet bliver udsat for.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
