Stort studie af tyske enge: 78 procent færre insekter på 10 år

Der er meget, som tyder på, at antallet af flyvende, krybende og kravlende insekter i naturen, er faldende.

Det har Videnskab.dk blandt andet skrevet om i artiklen: Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Et nyt studie udgivet i Nature tegner det samme billede.

I løbet af 2008 til 2017 indsamlede forskerne prøver fra 150 eng- og 140 skovområder i Tyskland.

Resultaterne var mere nedslående end forventet:

• Mængden af insekter i de åbne områder faldt med 78 procent i løbet af perioden.
• Artsmangfoldigheden blev i gennemsnit reduceret med 1/3.

Også i skovområderne var mange insekter i tilbagegang.

»En nedgang i så stor skala på blot 10 år var en total overraskelse. Det er skræmmende, men det stemmer overens med det billede, som bliver præsenteret i et stigende antal studier,« fortæller en af forfatterne bag det nye studie Wolfgang Weisser i en pressemeddelse fra Technische Universität München, hvor han er professor.

Brugte net og fælder

Almindeligvis bruger man biomasse, altså vægten af insekter, når man skal måle antallet eller mængden af insekter i studierne.

Men de tyske forskere har desuden set på, hvilke arter de fandt og optalt antallet samt gransket, om de observerede den samme tendens både i skovene og på engene.

• 1/3 af lokationerne, som blev undersøgt, lå i beskyttede områder.
• Engene blev undersøgt med net to gange årligt fra 2008 til 2017.
• 30 af skovområderne blev undersøgt hvert år. De resterende blev undersøgt hvert 3. år.
• I skovområderne brugte forskerne vinduesfælder.

Læs mere om forskernes metoder i boksen under artiklen.

LÆS OGSÅ: Studie: Insektarter uddør i historisk tempo, og det er vores skyld

Insekter forsvandt både fra skov og græsgange

Forskernes resultater var ikke opmuntrende:

• Mange sjældne arter holdt gradvist op med at dukke op i det indsamlede prøvemateriale i løbet af forsøgsperioden.
• Der var færre arter i alle områder i løbet af de sidste år sammenlignet med de første.
• Artsmangfoldigheden blev reduceret med 1/3, både i skovområderne og de åbne områder.
• Der var også mindre vægt i fælderne og i nettene, efterhånden som tiden gik. Vægten på fangsten blev reduceret med 67 procent i engene og 41 procent i skovområderne i løbet af de 10 år.
• I de åbne områder talte forskerne i gennemsnit 78 procent færre kryb i slutningen af perioden.

Antallet af insekter faldt ikke på samme måde i skoven, men dette var ikke en god nyhed:

Arterne, som var sjældne i skoven, blev endnu mere sjældne, mens nogle af de mest talrige gik frem, blandt andet potentielle skadedyrsinsekter og fremmede arter, skriver forskerne.

Eksempelvis havde Xyleborus germanus nogle rigtig gode år. Det er en invaderende barkbille, som dræber svækket skov.

LÆS OGSÅ: Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne

Ingen tegn på, at nedgangen er stoppet

Hvordan skoven og græsgangene blev brugt havde ikke så stor betydning. Omtrent den samme mængde insekter forsvandt fra naturreservater som fra andre områder.

Det havde større betydning, hvordan det omkringliggende landskab så ud, og det gjaldt især for de åbne områder.

Forskerne fandt, at jo mere opdyrket jord der var omkring engene, desto færre arter.

LÆS OGSÅ: Professor: Drop kampen for de grønne enge – den kan koste biodiversitet

I skoven faldt artsmangfoldigheden mindre i områder med meget dødt træ og mere varieret skov. Mange billearter er afhængige af dødt træ.

Forskerne ved ikke, om tilbagegangen skyldes arealændringer, som fandt sted længere tilbage i tiden, eller om den er et direkte resultat af ændringer indenfor de seneste 10 år.

Faldet i antallet af insekter så i hvert fald ikke ud til at stoppe, da studiet blev afsluttet.

»Selv om nedgangen var mindre udtalt i løbet af den anden halvdel af studiet, er der ingen indikationer på, at de negative tendenser bliver vendt,« skriver forskerne.

»Skræmmende«

Anne Sverdrup-Thygeson forsker i insekter og er professor ved Norges Miljø- og Biovitenskapelige Universitet (NMBU). Hun har læst studiet meget nøje

»Det er det første studie, som ser på en tidsserie, hvor datamængden er indsamlet på en systematisk og ens måde. Det giver et bedre datagrundlag og mere pålidelige konklusioner,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Hun påpeger dog, at studiet er fra Tyskland og derfor ikke nødvendigvis repræsentativt for, hvad der sker i andre lande.

Studiet kan dog formentlig sige noget om forholdene i Centraleuropa.

Der er næsten ingen lande, som har denne type tal på insektpopulationerne over tid, som Tyskland nu præsenterer.

»Man har punktstudier fra enkelte steder i verden. Men vi har ikke tilstrækkeligt gode data fra forskellige steder til, at vi kan sige, hvad den globale tendens er.«

Anne Sverdrup-Thygeson mener, at studiet viser, hvor vigtigt det er at overvåge insektpopulationerne. Hun beskriver det nye studies resultater som 'dramatiske'.

»Et tysk studie fra 2017 viste en nedgang på 75 procent i biomasse af flyvende insekter over 30 år. Det er skræmmende, at der er næsten lige så stor nedgang blandt insekter i enge på bare 10 år.«

LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

Tidligere studier har svagheder

Det findes tre andre store studier omhandlende antallet af insekter i naturen:

• Det tyske studie fra 2017, som Anne Sverdrup-Thygeson henviser til.
• Et studie fra regnskoven i Puerto Rico, som viste, at antallet af insekter og dyr, som spiser dem, er faldet drastisk.
• En stor opsummeringsartikel, som blev publiceret i starten af året, der sammenholdt en række større og mindre studier fra forskellige steder.

Anne Sverdrup-Thygeson fortæller, at studiet fra Puerto Rico er blevet kritiseret, blandt andet fordi der var en tropisk storm mellem de tidspunkter, hvor forskerne målte, og fordi indsamlingerne ikke blev udført helt identisk.

Opsummeringsstudiet er også blevet kritiseret for at at gå for hårdt frem og for at søge efter studier med ordet 'decline' eller 'nedgang' i.

»De tidligere studier har set på vægten af det, som blev fanget. I det nye studie ser forskerne også på antallet af individer og på artsrigdommen. Og så opnår man mere solide resultater,« siger Anne Sverdrup-Thygeson

Anne Sverdrup-Thygeson mener dog, at forskerne kunne være mere klare i spyttet omkring, hvor mange og hvilke insekter de fandt, for det er informationer, som er godt gemt af vejen.

Til gengæld mener hun, at forskerne benyttede gode fangstmetoder. Alle metoder for måling af antallet af insekter har sine begrænsninger, men det er afgørende, at den samme metode blive benyttet i løbet af hele studiet.

Studiet bør bekymre os

Anne Sverdrup-Thygeson siger, at studiets fund absolut bør bekymre os.

»Faldet er ikke stoppet endnu, og det betyder, at denne tendens fortsætter, hvilket er dramatisk på mange måder.«

Når der er færre individer af insekter, bliver der færre til at udføre de opgaver i økosystemet, som naturen og menneskeheden er afhængige af, forklarer forskeren.

Det kan være at bestøve blomster og fødevareplanter, være en drivkraft bag nedbrydningen af dødt materiale eller som føde for fugle og ferskvandsfisk.

»Derudover er færre individer et første skridt mod, at en art forsvinder. Først lokalt, så nationalt og til sidst globalt,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Sjældne arter forsvinder

Anne Sverdrup-Thygeson nævner endnu en bekymring:

»Det er især de sjældne arter, som går tilbage. De fleste arter i verden er faktisk sjældne. Der findes studier, som peger på, at sjældne arter kan spille en unik økologisk rolle i et økosystem,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

I skoven var der også enkelte talrige arter, som gik frem.

»Det er et globalt mønster, som kaldes 'økologisk udfladning' eller 'artsudfladning'. Specialiserede, mærkværdige arter går tilbage, mens 'generalisterne' - de mere almindelige arter som klarer sig godt over alt - går frem,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

LÆS OGSÅ: Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

Økosystemer kan kollapse

Anne Sverdrup-Thygeson siger, at der er forskellige hypoteser for, hvad der kan ske, når antallet af arter reduceres.

»Den mest almindelige tendens, som vi finder i forbindelse med feltundersøgelser, er en kurve, der først går langsomt ned, så knækker den, og så går den lige ned.«

Hun uddyber:

»Forestil dig et fly: Man fjerner en skrue fra skroget hist og pist. Man kan godt fjerne 1 eller 2 - måske endda 20 skruer - uden der sker noget. Vi kan stadig flyve og lande. Men på ét eller andet tidspunkt går det galt. Sådan er det også med et økosystem. På ét eller andet tidspunkt kan det ikke længere - vi ved bare ikke hvornår,« forklarer Anne Sverdrup-Thygeson.

»Vi bærer et moralsk ansvar«

Hun påpeger også, hvor vigtigt det er, at vi bevarer insekterne, i takt med at klimaforandringerne finder sted.

»Vi står meget bedre rustet, hvis vi har en rig og intakt artsmangfoldighed i mødet med klimaændringerne. Så har vi en hel hær af arter, som måske er bedre til at bestøve vores fødevareplanter i et tørrere, varmere klima eller i et vådere og mere ustabilt klima,« siger hun og fortsætter:

»Desuden har vi et moralsk ansvar i at bevare artsmangfoldigheden på kloden og ikke bare tænke på arter, som er værdifulde, fordi de er til gavn for os,« siger Sverdrup-Thygeson.

Forskerne: Kræver et paradigmeskifte i landbrugspolitikken at vende skuden

Forskerne skriver i studiet, at det at stoppe tilbagegangen af insekter kræver et paradigmeskifte i landbrugspolitikken på nationalt og internationalt niveau:

»Strategierne bør have som mål at forbedre habitatkvaliteten for leddyr og mindske de negative effekter af vores landbrugspraksis. Ikke kun på lokal skala, men også over store og sammenhængende områder.«

I Tyskland, hvor man arbejder på en handlingsplan for at beskytte insekterne, har man sat store beløb af til arbejdet.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

LÆS OGSÅ: Verdensstudie fastslår honningbiens vigtighed i den vilde natur

LÆS OGSÅ: Klima-forandringer jager insekter nordpå