Sommerfugle på små øer har det ikke let. De kan hurtigt fejes ud på havet af stærk vind og ende et helt andet sted, end der hvor de kom fra – uden mulighed for at vende tilbage.
På små øer er den enkelte bestand af sommerfugle lille.
Er der langt til nærmeste ø, er det ikke sikkert, at der kommer gæster fra andre steder som erstatning for dem, der blev taget af vinden.
Når bestanden desuden er lille, kan hele gruppens overlevelse være afhængig af at de kan klamre sig fast.
Okkergul pletvinge: Evolution i praksis
At et liv i modvind sætter spor, kan man se på en lille russisk ø i Finske Bugt sydøst for Helsinki.
Der lever sommerfuglen okkergul pletvinge (Melitaea cinxia). Øen, som var finsk indtil anden verdenskrig, har det finske navn Pikku-Tytärsaari.
Den isolerede sommerfuglebestand giver forskerne en mulighed for at studere evolution i praksis.
Strandengene, hvor sommerfuglene holder til, er stærkt udsat for vestenvind og bestanden er under konstant trussel for at blive blæst væk.
Krumme klør
Dette er ifølge forskere ved University of Helsinki forklaringen på, at sommerfuglene på netop denne ø har udviklet klør, som har en lidt speciel udformning.
Alle sommerfugle har små klør yderst på benene. Sammenlignet med okkergule pletvinger fra Åland længere mod vest, har de okkergule pletvinger på Pikku-Tytärsaari krumme klør.
Det gør dem i teorien bedre i stand til at holde fast i underlaget. Forskellene er mikroskopiske, men kan måles.
Sommerfugle holdt stand mod en hårtørrer
Hvordan undersøger man, om krumningen på kløerne har en betydning i praksis? Forskerne placerede sommerfugle fra Åland og Pikku-Tytärsaari i et laboratorium og blæste på dem med en hårtørrer.
Luftstrømmen fra hårtørrerne bestod af kold luft og sommerfuglene var placeret på en flad overflade af træ.
I starten af forsøgene var hårtørreren på halvanden meters afstand. Luftstrømmens styrke blev gradvist kraftigere ved at hårtørreren blev ført stadig tættere på sommerfuglene.
Åland-sommerfuglene måtte give op og blev taget med af luftstrømmen, da hårtørreren var cirka 50 centimeter væk.
De sejeste slægtninge fra Pikku-Tytärsaari klamrede sig fast helt indtil hårtørreren var kun 36 centimeter fra dem.
Evolution gennem 100 generationer
Det indikerer for forskerne, Anne Duplouy og Illka Hanski fra University of Helsinki, at evolutionen har givet tydelige resultater.
Sommerfuglene skal være kommet til Pikku-Tytärsaari ved en tilfældighed for cirka hundrede år siden. De stærke gribeegenskaber har udviklet sig i løbet af lige så mange generationer.
Kan resultaterne så overføres på mennesker? Har for eksempel generationer med stærk vind gjort noget ved vesterlændinges kropsfacon?
Det kan man så tænke lidt over, for det siger studiet i tidsskriftet Biology Letters ikke noget om.
Ifølge Artsdatabanken i Norge findes okkergul pletvinge også i Sydnorge, hvor den kategoriseres til at være en kritisk truet art.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
