Vild rekord: Sommeren 2023 var den varmeste i 2.000 år

Hvis du sidste år syntes, at sommeren var lige lovlig varm, er du ikke ene om det.

Du har måske hørt, at 2023 var det varmeste år målt i moderne tid. Men et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature peger nu på, at 2023 slog en endnu vildere rekord: Sommeren det år var den varmeste i 2.000 år på den nordlige halvkugle.

Dét konkluderer forskerne ved hjælp af temperaturmålinger tilbage til omkring 1850 og rekonstruerede målinger baseret på træers årringe.

Oven i drivhuseffekten fik den sommer også et boost af El Niño-fænomenet, og ifølge forskerne bag artiklen understreger den slags stigende ekstremer nødvendigheden af hurtig reduktion af udledninger internationalt.

»Studiets resultat er desværre ikke overraskende,« lyder reaktionen fra Peter Ditlevsen, der er professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, og som har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Studiets lange tidsserie er ikke perfekt, men god

Studiet arbejder altså med en kort og en lang tidsserie. Den korte strækker sig kun tilbage til omkring år 1850, da konkrete målinger ikke rigtigt strækker sig længere tilbage.

Den lange er derimod baseret på en del data fra træers årringe. I stedet for en direkte måling kan man altså følge temperaturens udvikling på ringenes udvikling.

»Man kan se ringene lidt som en stregkode med et mønster i tynde eller tykke ringe, der afslører ting om, hvilken temperatur træerne har groet i,« forklarer Peter Ditlevsen.

Årringene er dog ikke helt perfekte mål for temperaturen, da vækstbetingelserne udover temperatur er bestemt af andre forhold som nedbør, næringsforhold, skygge fra andre træer osv.

Hvis man ser på klimaforandringer over århundreder eller årtusinder spænder biologien lidt ben, fordi træer, ligesom andre arter, tilpasser sig forholdene i deres levested.

Altså kan et egetræ, der groede for 2.000 år siden, godt have anderledes årringe end et egetræ, som vokser i dag, selvom temperaturen er den samme, fordi det er tilpasset et lidt anderledes klima.

»Det gør altså, at nogle ekstremer ikke nødvendigvis kan ses i årringene,« påpeger Peter Ditlevsen:

»Men når man ser på studiets data, og hvad vi ellers ved om klimaets tilstand, er det kun plausibelt, at 2023 skulle slå en 2.000-årig varmerekord.«

Blandet kvalitet: Studiet har en anden meget tvivlsom konklusion

Udover 2023-sommerens varmerekord påpeger forskerne bag studiet også, at klimavidenskaben lader til at have en forkert idé om temperaturerne i 1800-tallet.

Kigger man på de målinger, studiet stiller sin korte tidsserie op med, lader temperaturen dengang til at have været lavere, end IPCC’s klimarapporter antager.

»Det ville for eksempel betyde, at vi egentlig er langt over den grænse for 2 graders temperaturstigning, som IPCC på det kraftigste anbefaler, vi holder os under,« påpeger Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimafysik på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet:

»Men den konklusion står til gengæld ret svagt, og der er en del problemer med den.«

Den er kun baseret på målingerne fra klimastationerne fra dengang. De stationer er, som nævnt, kun fra den nordlige halvkugle. Der var også færre og færre af dem, jo længere man går tilbage i tiden, så den nordlige halvkugle er ikke dækket særligt godt.

Derudover målte de stationer kun data fra land, hvorimod IPCC’s forskning så vidt muligt tager hav og atmosfære i betragtning for at have et helhedsbillede.

»Studiets anden pointe er altså ikke bakket godt op. Der er ingen tvivl om, at klimaet er gået amok, men det skulle gerne påvises af bedre videnskabeligt arbejde end det her,« mener Eigil Kaas.

Forventeligt, at 2023 skulle slå en varmerekord

Studiets hovedpointe om varmerekorden for den nordlige halvkugles sommer står dog ret solidt. Dels fordi det stemmer overens med klimavidenskabens forventninger om den generelle udvikling på planeten.

Varmerekorden var også hjulpet af El Niño, et fænomen hvor opvarmning af havvand ud for Sydamerikas vestkyst påvirker luft- og havstrømme og gør vejret mere tørt og varmt generelt hvert tredje til femte år.

»Så selvom der er lidt usikkerhed i studiets metode, virker det på nuværende tidspunkt mere usandsynligt, at 2023 IKKE ville slå en varmerekord,« påpeger Peter Ditlevsen.