I 2020 er det 200 år siden, at den berømte fysiker Hans Christian Ørsted opfandt elektromagnetismen.
Det vil Selskabet for Naturlærens Udbredelse, som H.C. Ørsted selv stiftede tilbage i 1824, sammen med energiselskabet Ørsted fejre med en uddeling af den såkaldte H. C. Ørsted Guldmedalje, der skal gives til sublim forskning i naturvidenskab.
I alt skal der gives to guldmedaljer, hvilket foregår i samarbejde med Videnskabernes Selskab. Den ene medalje skal uddeles allerede i oktober 2019 og den anden i 2020.
Medaljerne skal gives til forskere indenfor kemi og fysik og indebærer et rejselegat på 75.000 kroner.
Deadline for nominering til den første medalje-overrækning i 2019 er den 31. marts. Du kan læse mere om guldmedaljen på www.naturvidenskab.net og i Ørsteds pressemeddelelse.





























