Skallusens øjne er en lille smule mindre end punktummet efter denne sætning.
De sidder på det underlige havbløddyr med navnet Acanthopleura granulata, og som hører til gruppen, der på dansk kaldes skallus.
Forskere har længe vidst, at skallusene har et blødt væv i deres fleksible skal, og at dette væv er lysfølsomt. Nu viser et nyt studie, at bløddyrene har op til 1.000 bittesmå øjne i deres skal, som kan se 20 centimeter store fisk på op til to meters afstand. Det skriver LiveScience.com.
Skallusene, der ligner små bænkebidere, producerer overraskende nok selv deres øjnes linser af det samme kaliumkarbonat-mineral, som skallen er lavet af.
Som du kan se i videoen ovenfor, kan skallusens øjne danne billeder, og derved kan det mærkværdige materiale både hjælpe dyret med at se og danne et beskyttende skjold.
»Dette studie kan lære os, hvordan naturen er i stand til at producere materielle strukturer med flere forskellige funktioner,« siger Ling Li til LiveScience.com. Hun er en af forskerne bag studiet, og er postdoc på Harvard School of Engineering and Applied Sciences i USA.
En opgradering af advarselssystemet
Skallusens ekstra øjne bruger både mikroskopi i høj opløsning og røntgenteknikker.
Forskerne fandt også ud af, at selvom det meste af dyrets skal består af små krystaller, er den aflange linse udgjort af store krystaller, som er justeret til at lade lys komme igennem ret ubesværet.
Op til 100 sensitive celler danner så en nethinde, som kan se ethvert truende dyr på op til to meters afstand.
Når skallusen opdager en trussel fra eksempelvis en fisk, klynger den sig fast til en sten. Bløddyret kan ikke bevæge sig særlig hurtigt, så det er afhængigt af sin hårde rustning som beskyttelse.
Men øjnene fungerer altså som en klar forbedring af dyrets forholdsvis svage advarselssystem.
Dyrenes egenskaber kan overføres til menneskelig teknologi
Ling Li og resten af forskergruppen har undersøgt flere andre dyr med multifunktionelle skjolde. De har blandt andet fundet ud af, at den filippinske østers Placuna placenta har næsten gennemsigtige skaller, som er ekstremt stærke.
Målet med studierne er at overføre dyrenes evne til at forbedre sig selv på menneskeskabt teknologi.
For eksempel kan de filippinske østers inspirere til at fremstille stærkere forruder til for eksempel kampvogne. Og skallusenes skaller kan danne grundlag for at skabe nye materialer, såsom vægge med sensorer, der selv kan opdage, hvis de har fået revner.
Forskernes resultater kan altså muligvis bidrage til meget mere end 'blot' at fortså dyrene bedre.
Synet har en pris
De tusindvis af øjne kan nemt lyde som en udelukkende positiv ting for bløddyret.
Men synet har en pris, for forskerne fandt ud af, at øjnenes struktur ikke er lige så stærk som det omkringliggende skjold.
Selvom skallen og øjnene er formet af det samme mineral, har kaliumkarbonatet i øjnene en anden struktur. Den anderledes struktur og et lille mellemrum under øjnene gør, at skallen bliver svagere.
Men selvom skjoldet sammenlagt bliver en smule svagere af de 1.000 øjne, kan synet ende med at redde skallusene fra at blive ædt af andre fisk, hvis de er hurtige nok til at søge ly.
Studiet viste også, at skallusene kan producere nye øjne gennem hele deres levetid, hvis nogle af dem bliver ødelagt.
