På lørdag har du mulighed for at komme ind og se en sjælden hval blive dissekeret på Zoologisk Museum i København.
Dørene er åbne for alle interesserede, når forskere skal opsprætte en næbhval, som for nyligt blev fundet ved vestkysten omkring Ferring syd for Limfjorden. Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.
\ Læs mere
Normalt lever næbhvaler meget dybt nede i havet og langt fra land. De er derfor svære at finde i live, og forskerne ved meget lidt om denne slags hvaler.
Den 2,7 meter lange og 240 kilo tunge næbhval, som blev fundet for nyligt, er derfor blevet kørt til København for at blive dissekeret.
»Det er altid meget interessant, når et sjældent dyr skyller i land. Denne gang er det ekstra interessant, fordi det stadigt er helt frisk. Det betyder, at vi kan lave flere videnskabelige undersøgelser og måske få svar på nogle af de mange uafklarede spørgsmål om næbhvalens liv, biologi og slægtskab,« fortæller Tange Olsen, adjunkt og kurator for havpattedyr på Statens Naturhistoriske Museum, i pressemeddelelsen.
Selvom forskerne mener, at der findes 22 forskellige næbhvaler, er mange af dem kun opdaget, efter at de er døde.
Ligesom næbhvalen fra Ferring, så er mange af de andre næbhvaler også fundet på land. Her har man så ud fra en DNA-test kunne se, at der var tale om en ny art.
\ Læs mere
Forskerne ved allerede lidt om den strandede næbhval, men der er mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret
»Vores næbhval er en ung han. Der er formenlig tale om et eksemplar af arten Almindelig Næbhval, Mesoplodon bidens, eller den på disse kanter meget sjældne Gervais Næbhval, Mesoplodon europaeus, men det kræver en nærmere undersøgelse, og måske får vi svaret allerede på lørdag, når eksperterne samles på Zoologisk Museum. Ellers må vi vente på resultaterne af DNA-analyserne,« fortæller Tange Olsen, ifølge pressemeddelelsen.
Næbhvalen bliver dissekeret lørdag 12. november mellem kl. 10 og 15 på Zoologisk Museum i København, og alle er velkomne til at se på.
Det skal forskerne se på
Nedenfor er en liste over de ting, som forskerne håber at kunne finde ud af under dissekeringen:
- Bestemme hvalens art og køn
- Måle hvalens længde, omkreds og vægt, hvilket kan sige noget om hvalens sundhed og alder
- Undersøge hvalens organer, for at tjekke om der er tungmetaller. Organerne bliver også tjekket for parasitter, for at vurdere hvalens sundhed
- Mavesækkens skal tømmes, så forskerne kan se, hvad hvalen spiser. De skal også kortlægge DNA'et i dens tarmflora
- Spæk, hud, muskel skal bruges til måling af kontaminanter, stabile isotoper og fedtsyreanalyse. De to sidstnævnte kan sige noget om dyrets fødevalg, samt hvor hvalen måske stammer fra.
- Muskelundersøgelser til genetiske studier af bestandsstruktur, vandringer, evolution, adfærd mm.
- Små prøver fra øjne, mund, anus og åndehul udtages for at undersøge bakterier og virus
- Kønsorganer undersøges for at tjekke, om dyret er kønsmodent og evt. hvor mange graviditeter, det har haft
- Der tages blodprøve til veterinære undersøgelser
- Øjnene udtages til aldersbestemmelse
- Kranium og skelet skeletteres og gemmes til sammenligning med andre arter samt til udstilling
