Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Seks danske forskere modtager prestigefulde bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd

Annonce:

I alt seks danske forskere modtager ERC Advanced Grants fra Det Europæiske Forskningsråd. Bevillingerne, der løber over fem år, er hver på omkring 18,5 mio. kr.

På DTU har Professor Jesper Mørk, DTU Fotonik, og professor Georgios Kontogeorgis, DTU Kemiteknik, hver modtaget en bevilling. De skal forske i henholdsvis fænomenet Fano-resonans og elektrolytters termodynamik, og du kan læse mere om projekterne i pressemeddelelsen fra DTU.

Forskere ved Københavns Universitet modtager tre bevillinger, mens Jens Stougaard, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, modtager bevillingen for anden gang:

»Jeg modtog en ERC Advanced Grant i 2012 og tænkte, at dette var et unikt højdepunkt i min karriere. I 2018 besluttede jeg at prøve igen, selvom jeg vidste, hvor svært det er at få sådan en bevilling. Jeg var da også stærkt i tvivl, om det ville lykkedes mig igen, så derfor var jeg ovenud lykkelig, da jeg fik nyheden,« udtaler Jens Stougaard i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Hans forskningsprojekt sigter mod at identificere og karakterisere generne bag ved interaktionen mellem planterødder og jordbakterier.

Som en af de første begyndte Jens Stougaard nemlig at forske i bælgplanten japansk kællingetand (Lotus japonicus), og han har, sammen med sin gruppe, fundet og karakteriseret de gener, der gør det muligt for bælgplanter at udnytte luftens kvælstof i symbiose med jordbakterien rhizobium.

Det betyder blandt andet, at den japanske bælgplante kan skabe sin egen gødning, og opdagelsen kan få betydning for udviklingen af bæredygtigt landbrug med reduceret brug af kunstgødning.

Annonce:

Nu er ønsket at »karakterisere den uudforskede intercellulære infektionsmåde i japansk kællingetand,« og lykkes det, vil det være et vigtigt bidrag forståelsen af planters samspil med jordbundsbakterier.

LÆS OGSÅ: Japansk kællingetands affære er afsløret

LÆS OGSÅ: »Magisk« japansk kællingetand vinder videnskabelig fotokonkurrence: Se alle billederne her