Fortiden kiggede med over skulderen, da forskere, journalister og læsere torsdag hyldede vinderne af Årets Danske Forskningsresultat.
Prisoverrækkelsen fandt sted i Videnskabernes Selskabs flotte lokaler i hjertet af København med videnskabsmænd (!) anno 1895 fra P.S. Krøyers maleri "Et møde i Videnskabernes Selskab" på væggen.
Kvinder blev dengang ikke lukket ind i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, men sådan er det ikke længere. Ved prisoverrækkelsen var kvinderne godt repræsenteret i form af præsident for selskabet, professor, dr.scient.soc Kirsten Hastrup (den første kvindelige af sin slags), samt både overrækker og modtagere:
Chefredaktør Vibeke Hjortlund uddelte priser til
Vinder af Årets Danske Forskningsresultat 2011:
Annette Bang Oturai, Finn Sellebjerg, Per Soelberg Sørensen & Helle Bach Søndergaard, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. For at finde 29 nye genetiske variationer, der er på spil, når mennesker udvikler multipel sclerose.
Hædrende omtale:
Christine Stabell Benn, Peter Aaby, Andreas Andersen & Henrik Ravn, Statens Serum Institut / Bandim Health Project. For at påvise, at mæslingevaccinen ikke bare virker mod mæslinger, men også mod andre dødelige infektioner.
Hædrende omtale:
Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. For at skabe en uhyre præcis pincet, der kan gribe fat i et enkelt atom af gangen.
Læs mere om vinderne her: Årets Danske Forskningsresultat: Vinderen er fundet!
Vinderne af Årets Danske Forskningsresultat 2011: Annette Bang Oturai, Helle Bach Søndergaard og Finn Sellebjerg fra Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. (Foto: Sybille Hildebrandt)
Det enorme maleri "Et møde i Videnskabernes Selskab" (1895-97) af P.S. Kryøer pryder væggen i mødesalen hos selskabet. Dengang var kvinder forment adgang til Videnskabernes Selskab, torsdag var de kvindelige forskere i centrum. (Foto: Sybille Hildebrandt)
Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet fik "hædrende omtale" for at skabe en uhyre præcis pincet, der kan gribe fat i et enkelt atom af gangen. (Foto: Sybille Hildebrandt)
Andreas Andersen, Henrik Ravn og Christine Stabell Benn fra Statens Serum Institut / Bandim Health Project fik "hædrende omtale" for at påvise, at mæslingevaccine ikke bare virker mod mæslinger, men også mod andre dødelige infektioner. (Foto: Sybille Hildebrandt)
Professor Minik Rosing og postdoc Tais W. Dahl holdt før selve prisoverrækkelsen et festforedrag med titlen "Jagten på livets begyndelse". (Foto: Sybille Hildebrandt)
Seancen blev holdt i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs smukke mødelokale. (Foto: Sybille Hildebrandt)
Deltagerne lyttede opmærksomt til de mange spændende foredrag. (Foto: Sybille Hildebrandt)
Tilhørere drøfter de videnskablige præstationer med den enorme mosaik på 6x4 meter, som Erik A. Frandsen har lavet til Videnskabernes Selskab i anledning af J.C. Jacobsens 200 års dag i 2011. (Foto: Sybille Hildebrandt)
1
/
8