De lettere udstående øjne på en torsk møder for et kort øjeblik dine, alt imens en brandmand svæver lydløst forbi med bølgende tentakler. Med et hurtigt halesvirp forsvinder torsken ud af syne, og tilbage er en kontinuerlig, hvirvlende strøm af plankton og udefinerbare havpartikler.
Se livestreamen fra havets bund midt i artiklen.
Lars Seidelin, der er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, står for opsætningen af livestream-kameraet. De er en del af hans ph.d.-projekt, der har til formål at finde ud af, hvad der kan gøre os danskere mere interesserede i livet i havet.
\ Læs mere
Alt godt fra havet på få minutter
Den forhenværende ærøfærge, som livestreamen sendes fra, blev med vilje sænket i 2014 af en privat velgører i samarbejde med Naturstyrelsen. Det skete med henblik på at skabe et kunstigt rev, hvor det sydfynske havliv kan få et tilholdssted.
Det må siges at være lykkes, for på en god dag kan man spotte flere forskellige fisk, gopler, krabber og andet godt fra havet indenfor få minutter.
»Man kan være helt sikker på at se en masse blåmuslinger, som lige nu har overgroet hele færgen, men ellers er det jo dagens overraskelse, hvilke fisk man kan se. Du kan også være heldig at se en dykker i ny og næ,« fortæller Lars Seidelin.
Færgen tjener som en kærkommen chance for at filme fra et skibsvrag. Det giver nemlig i sig selv en fascination og er derfor et godt sted at starte, fortæller forskeren.
»Bedre end jeg havde forestillet mig«
Selv er Lars Seidelin overrasket over, hvor effektfuld livestreamingen faktisk er.
»Jeg tænkte selv ‘hold da op, det er bedre, end jeg havde forestillet mig’, da jeg så livestreamen. Man bliver helt bidt af det, fordi det sker lige nu og her,« siger han.
Se selv med herunder på kameraet, som sender i døgndrift fra færgens muslingebegroede styrehus.
Større interesse kan give bedre beskyttelse
Øget fokus på havet kan i sidste ende betyde, at vi mennesker bliver bedre til at passe på det. Det er i hvert fald Lars Seidelins forhåbning.
Projektet har derfor to vinkler, som han udtrykker det:
- Den sjove: at sprede fascination og glæde ved havet.
- Den alvorlige: verdenshavene er i problemer, og det kræver øget opmærksomhed.
»Mit projekt er kun en lille brik i det store billede, men jeg tror på, at de her live-billeder fra bunden af havet kan vi give folk de oplevelser, der gør, at de får lyst til at passe bedre på det,« siger han.
Derfor kan en større folkelig interesse for havets liv måske hjælpe til at flytte nogle politiske og forbrugermæssige mønstre, der kan tage noget af presset fra havmiljøet, fortæller Lars Seidelin.
Det kan for eksempel være brugen af plastik og mikroplastik, CO2-udslip og overfiskeri, forklarer han.
\ Læs mere
»Kan synliggøre natur, vi alle tager for givet«
Det formål er lektor Peter Grønkjær stor tilhænger af. Han er sektionsleder for akvatisk biologi på Aarhus Universitet, og ifølge ham er det et problem, at folk generelt har en lav forståelse for livet i havet.
»Vi lever så tæt på havet og har mange aktiviteter, der inddrager det, men alligevel er det en del af naturen, som mange ikke rigtig kender eller forstår,« siger han.
Derfor mener han, at Lars Seidelins projekt er en vigtigt skridt mod at ‘synliggøre en natur, vi alle tager for givet’.
»Når man rydder en skov, lægger folk mærke til det, men det gør de ikke, hvis man rydder et stenrev i havet,« konstaterer han.
Er det konsekvenserne værd?
Uvidenheden om havets liv forhindrer os i at kunne passe ordentligt på det, mener Peter Grønkjær.
»Vi må gøre os klart, at når vi bygger broer, fisker og udleder næringsstoffer til havet, så har det en konsekvens for havmiljøet. Så må man gøre op med sig selv, om den gevinst, der er ved det, er konsekvenserne værd. Det kan man kun gøre, hvis man forstår, hvad det er, man ændrer derude,« forklarer han.
Derfor mener han, det er vigtigt at vise danskerne ‘alt det fantastiske liv, der gemmer sig under overfladen’.
»Det er lettere at gå en tur i skoven og forundres over alt det smukke end at gå en tur på tre meters dybde, hvor der er mindst lige så meget at glæde sig over,« siger han.
Det kan livestream-projektet forhåbentlig være med til at ændre på, mener han.
