Sang fugle anderledes for 1.000 år siden?

»Det, det, det, det kan jeg si’, li’ så tit det ska' vær’.«

Bogfinkens (Fringilla coelebs) fuglesang bliver ofte gengivet, så det lyder, som om den giver besked om, at ‘den kan sige det lige så tit, det skulle være’, når den synger.

Men har bogfinkens fuglesang altid indebåret, at 'den kan sige det lige så tit, det skulle være’? Måske har en bogfinke fra vikingetiden haft en helt anderledes fuglesang end den, man hører i dag, lyder en undren fra Esben, en af Videnskab.dk’s læsere.

Det vil Spørg Videnskaben gerne hjælpe med at besvare, og derfor har vi taget fat i Thorsten Balsby, der er seniorforsker og ekspert i sangfugle ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Hvad er formålet med fuglesang?

Før vi tager fat i spørgsmålet om, hvorvidt fuglefløjt har ændret sig, er det nødvendigt at få afklaret, hvad fuglesang egentlig er.

»Fuglesang er jo ikke for sjov. Helt overordnet set er der to årsager til det: Hannerne skal forsvare et territorium, og de vil tiltrække en hun og overbevise hende om, at de er en god partner,« siger Thorsten Balsby.

Hannerne skal altså blandt andet konkurrere med hinanden i disciplinen fuglesang, og derfor er sangene mere eller mindre komplekse.

»Når vi snakker fuglesang, er det med relativt lange lydytringer, og samtidig er der variation blandt individerne i forhold til kompleksiteten. Lyden indeholder på den måde information om individets alder, kvalitet og styrke,« siger Thorsten Balsby.

Kompleksiteten og variationsmulighederne i fuglesangen bliver et signal, der gør andre fugle i stand til at afkode individets styrke. Hunnerne kan derigennem høre, om det er en ung, uerfaren han, der aldrig prøvet det før, eller om det er en ældre, dygtig han med mange års erfaring.

Fuglene har dog hver især unikke elementer i deres fuglesang, som altid vil gå igen, i mere eller mindre varierende grad, over hele verden.

Bogfinkens fuglesang har for eksempel en speciel struktur, der kan skrives som i indledningen til artiklen - »det, det, det, det kan jeg si’, li’ så tit det ska' vær'«. Det er på den måde en fuglesang med en grundlæggende komposition og frekvens, som altid vil blive fulgt.

Sommetider kan der dog over tid komme små variationer, og det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Imitationer, ringetoner og ‘I’m A Barbie Girl’

Fuglesang kan dog ændre sig. Omkring slut-90’erne fløj solsorte og stære eksempelvis rundt og fløjtede vokalmelodien fra hitsangen ‘Barbie Girl’ af Aqua.

Det skyldes ifølge Thorsten Balsby seksuel selektion, som handler om frasorteringen af individer i kampen om at finde en hun. Hannerne valgte at imitere ‘Barbie Girl’, fordi de vurderede, at det ville være en god variation til deres parringssang.

Fugle finder imidlertid ikke kun inspiration i popsange.

»Tornsangere stopper simpelthen elementer ind fra andre arters sange for at imødekomme presset fra hunnerne om, at de skal øge variationen i deres sang. Hvis man for eksempel kan låne lidt inspiration fra solsorten, kan man komme til at lyde som en helvedes karl,« siger Thorsten Balsby.

Af samme årsag vil man høre visse spurvefugle imitere andre arter eller for eksempel ringetoner fra mobiltelefoner. Det handler om at skabe en variabel sang, der kan ramme hunnerne helt rigtigt.

\ Læs mere

Hør selv! And har lært at imitere bandeord og en smækkende dør

En vigtig pointe er dog, at fugle stadig beholder størstedelen af deres originale kompositioner og struktur.

»Når for eksempel en tornsanger eller en solsort bygger en ringetone fra en mobiltelefon ind i deres repertoire, er det kun to elementer ud af 15-16 stykker. Så deres artsfæller er aldrig i tvivl om, at de er af samme art,« siger Thorsten Balsby.

Variationerne er altså midlertidige input til fuglenes arsenal i kampen om hunnerne, mens deres medfødte fuglesang altid holder ved.

Fugle skal kunne forstå hinanden

Fuglesang er altså primært kommunikation mellem fugle. Det er derfor helt afgørende, at fuglesang rent faktisk er forståeligt og kan afkodes. Hvis en fugl synger en sang med en ny lyd og variation, kan det være, at de andre fugle ikke forstår det, og så er det nytteløst.

»Forestil dig, at en eller anden fyr kom på et nyt, godt ord, som vedkommende gik og sagde til alle nede på den lokale, fordi han syntes, at det lød godt. Det kan have en nok så flot klang, men vi fatter jo ikke meningen med det, og det fungerer lidt på samme måde med fugle,« siger Thorsten Balsby.

Hvis en hanfugl sender signaler til hunfuglene om, at han er en god mage, kommer det ikke til at bære frugt, hvis hunnerne ikke kan afkode lydene.

Det kunne derfor tyde på, at fugle ikke ændrer deres sangs helt grundlæggende struktur og komposition, men på grund af seksuel selektion, er der faktisk en vej udenom, forklarer Thorsten Balsby.

»Der er en del arter, hvor hunnerne har en præference for at vælge hanner med meget variable sange. Et stort repertoire, kaldes det. Ændringer i fuglesang kan derfor være begyndt ved, at hunnerne pludselig fik en tilbøjelighed til at vælge hanner med store repertoirer,« siger Thorsten Balsby.

Fuglesang er et konservativt system

Selvom fugle har behov for at kunne afkode hinandens lyde, kan de gradvist ændre deres sprog over flere generationer, uden at forståelsen går tabt.

Hannerne giver deres repertoire videre til deres unger, der så kan udvide repertoiret yderligere for at gøre sig mere attraktive, og på den måde udvider ‘fuglesproget’ sig.

Selvom det kan lyde komplekst, når man lytter til fugle i skoven, og selvom de er i stand til at udvide deres repertoire ved for eksempel at imitere Aqua, er formålet dog stadig i bund og grund temmelig simpelt.

»Fuglesang er et konservativt system. Det er en måde at udsende et signal, der i virkeligheden skal kunne meget få ting, og derfor er det et system, der er meget tungt at udvikle i,« siger Thorsten Balsby.

Fuglesang har nogle simple formål: at finde en mage og forsvar af et territorium. Og det er et krav, at det skal kunne afkodes. Derfor begrænses sangens muligheder for at udvikle sig på en mere kompleks måde.

Har fuglesang så ændret sig?

Fuglesprog kan altså i princippet godt udvikle sig, og det leder os stille og roligt hen til kernen i spørgsmålet om, hvorvidt fugles sang er markant anderledes i dag, end det var for 1.000 år siden.

»Der er helt klart sket ændringer i fugles fuglesang de seneste 1.000 år, men mit gæt er, at der ikke er sket nok til, at en nutidsbogfinke for eksempel ikke ville kunne forstå en vikingebogfinke. Måske har sangen fået et twist, som kan få dem til at respondere mindre end normalt,« siger Thorsten Balsby.

Det skyldes ifølge Thorsten Balsby netop, at fuglesang er så konservativt et system. Der ligger et selektionspres i systemet, så hannerne skal holde sig inden for ‘reglerne’, så hunnerne kan forstå dem. Det holder de mest banebrydende ændringer stangen.

»Bogfinken har også sagt »det, det, det, det ka’ jeg si’, li’ så tit det ska vær'« i vikingetiden. Det ville være en kæmpe opgave at få hunnerne til at anerkende, at man ændrede nogle grundlæggende elementer i så klar en struktur, som bogfinkens sang har,« siger Thorsten Balsby.

Bogfinken har måske overordnet set haft en anden frekvens i melodien eller haft et ekstra ‘det’ i sin grundlæggende struktur, men det er ikke anderledes nok til, at nutidens bogfinker ikke ville kunne forstå sine forfædre.

Samtidig har fugle haft mange forskellige variationer gennem tiden. I 1700-tallet har de måske stjålet elementer fra Mozart og Beethoven, ligesom fugle har stjålet fra ‘Barbie Girl’ i nutiden, men variationerne fra dengang er forgået, mens de grundlæggende elementer og kompositioner stadig er der i dag.

»Naturen er indrettet således, at der er nogle ting, som er funktionelle, og så giver det i et evolutionært perspektiv ikke mening at ændre på det,« siger Thorsten Balsby

Mennesket accelererer ændringer i fuglesang

I slutningen af 1970’erne foretog Poul Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus en lydoptagelse af gulspurve (Emberiza citrinella). 35 år senere foretog forskere en ny, og resultatet var, at gulspurvens fuglesang ikke havde ændret sig særlig meget. En lille del af sangen var en lille smule mere højfrekvent, men det var egentlig alt.

»Til gengæld responderede de meget på en landevej. De hanner, der sad tæt på vejen, sang mere skingert end dem, der sad længere væk fra vejen. De havde lært at tilpasse sig,« siger Thorsten Balsby.

Lyt, om du kan høre forskel på en gulspurv fra 70’erne og en gulspurv fra 00’erne.

Gulspurv fra 70'erne:

Gulspurv fra 00'erne:

Ifølge Thorsten Balsby har mennesket formentlig accelereret ændringer i fuglesang ved at skabe mere støj. Fuglesangens frekvens er øget, særligt i byområder og tæt på veje, men de grundlæggende kompositioner og strukturer er højst sandsynligt de samme, som de var i vikingetiden.

Tak til Esben

Vi håber, at Esben har fået svar på sit spørgsmål. Spørg Videnskaben-skribenten er i hvert fald blevet noget klogere på fuglesang, må man nok sige, så tak for det, Esben.

Vi kvitterer naturligvis med en T-shirt for det gode spørgsmål.

Hvis du selv sidder med et spørgsmål, som videnskaben potentielt kan svare på, så send det til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.

\ Læs mere

Kan solsorten synge, mens den sover?