I løbet af en flyvetur over et hvilket som helst villakvarter i dronningeriget Danmark vil man kunne se trampoliner spredt i baghaverne som akneudbrud på en teenager. Fjederforlystelsen er blevet et populært tidsfordriv for børn og barnlige sjæle på vore breddegrader.
Har man først én gang deltaget i den mavekildende aktivitet med en makker eller modstander, har man givetvis også oplevet, hvordan det med den rette timing føles, som om man på magisk vis får ekstra springkraft.
Omvendt kan det føles, som om trampolinen pludselig er forvandlet til en vandet budding, som er mere end almindeligt svær at hoppe i.
Fænomenet er baggrund for en leg, der på engelsk kaldes 'seat drop war', som går ud på skiftevis at lande på fødderne og rumpetten. Vinderen er den, der stjæler så meget af modstanderens energi, at han/hun ikke kan komme fra numse til fod.
Amerikanske forskere satte sig for at undersøge fysikken bag fænomenet i et studie, der for nylig udkom i onlinetidsskriftet PLOS ONE.
Kan stjæle 100 procent af energien
Idéen til forskningen stammer fra en kvindelig professor på Ohio State University, der tidligere har været elitegymnast. Hun forklarede sin kollega Manoj Srinivasan, hvordan seat drop war fungerer.
Manoj Srinivasan, der er lektor ved universitetets mekanik- og rumingeniør-afdeling, ville derudfra undersøge, hvordan energioverførslen fra én hopper til en anden via en trampolin fungerer.
For at se nærmere på det, benyttede han og kollegerne sig af minitrampoliner og matematiske modeller.
\ Fakta
Vær forsigtig, når du hopper på trampolin - her er fem gode råd til at opnå en bedre trampolinsikkerhed: 1. Hop altid én ad gangen 2. Brug sikkerhedsnet 3. Slå aldrig saltomortaler 4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen 5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt Kilde: Børneulykkesfonden>
Forskerteamet startede med at lade to bolde falde ned på minitrampoliner fra en vis højde for at observere fænomenet i 'praksis'. Hvordan det tog sig ud, kan du se i videoen herunder.
Ved hjælp af matematiske modeller kunne de derefter regne på, hvornår energioverførslen var størst.
Sådan skal du hoppe for at tappe energien
Udregningerne viste, at når to genstande - eller mennesker - hoppede ude af takt, var der meget lille energioverførsel, som man ret tydeligt kan se i videoen nederst i artiklen.
Omvendt var energioverførslen størst, når det ene objekt netop rørte trampolinen, i det øjeblik det andet objekt var halvvejs gennem hoppet.
Deres undersøgelser viser, at 100 procent af bevægelsesenergien teoretisk set kan overføres fra person til person.
Forskerne slutter i deres undersøgelse med at give gode råd til, hvordan man udfører sit spring perfekt for at vinde trampolinkrigen og få mest ud af sit hop. For at gøre det tog de lidt spilteori med indover.
Det viste blandt andet, at der flyttes mest energi, jo tættere man klumper sammen på trampolinen, og at de tungere springere har en fordel.
Udover at have direkte brugbar tilknytning for olympiske trampolinspringeres træning, kan studiet ifølge forskerne også bruges til at udvikle mere sikre trampoliner, så farlige ulykker bedre undgås.
Video: Manoj Srinivasan
