Når man først har sat en række metronomer, som dem her i videoen, i gang, kan det være svært at gennemskue, hvordan man får dem til at svinge i takt. Især hvis de svinger i forskelligt tempo. Men som du kan se i denne video, findes der en enkel og ganske smuk metode:
De fem metronomer bliver sat til 176 bpm og sættes fast på et bræt. Når man placerer to tomme øldåser under brættet, som hjul på et skateboard, er brættet frit til at bevæge sig fra side til side, og metronomerne kan påvirke hinandens rytme, indtil de svinger synkromt.
Når dåsernebliver fjernet igen er metronomerne ikke længere fysisk koblet på hinanden, og så begynder nogle af dem at falde ud af takt.
Denne demonstration er en kopi af en Bryan Daniels lavede som research på sit studie på Ohio Wesleyan University (se link for neden).



























