Måske burde bestyrelsen i boligforeningen også have en lille behåret repræsentant med nervøse, sky bevægelser og en hang til madaffald.
Byens dårligst ansete indbyggere, rotterne, er nemlig yderst loyale mod deres nabolag, og piler sjælden langt væk fra deres hjemstavn, viser en ny undersøgelse.
Forsøgsobjekterne var 300 eksemplarer af rottetypen med det flatterende navn Rattus norvegicus.
»Vi tog DNA-prøver af rotter fra forskellige steder i Baltimore for at finde ud af i hvor stor udstrækning rotte-gener bevægede sig hen over bydelsgrænserne,« siger forskerne i artiklen i tidsskriftet 'Molecular Ecology'.
»De fleste individer, 95 procent, kunne tilskrives det område de blev fanget i, noget som indikerer en stærk loyalitet overfor området,« hedder det i artiklen.
Små rottesamfund
Et enkelt af disse små rottesamfund kan have deres hjem indenfor så lille et område, som en baggade, og rotter, som var i familie med hinanden, holdt sig helst indenfor et område på 11 husblokke, ifølge artiklen.
Yderst sjældent kunne man observere rotter, som havde vandret rundt over hele byen.
»Man må indse, hvor begrænset en aktionsradius nogle rotter har. Vi har set at nogle rotter holder til indenfor små områder, helt ned til 12 til 15 meter, så længe den har mad og vand,« siger Arne Soleng, forsker ved afdeling for skadedyrskontrol ved 'Nasjonalt Folkehelseinstitutt' i Norge.
Han mener, at er rotter exceptionelt 'neofobe'. Det vil sige, at de er naturlig meget angste for alle nye ting, som for eksempel ukendt mad, nye genstande og fremmede lugte i deres miljø.
Kan det være en grund til at de vægrer sig for at pakke rejsetasken?
»Det tror jeg tror faktisk ikke. Det er vel snarere hvis tilgangen til mad ophører, at de begynder at vandre,« siger Soleng.
»Som andre dyr kan de også begynde at røre på sig, hvis de de har behov for nogen at parre sig med, men de bor jo ofte i grupper, og de er heller ikke så nøjeregnende med hvem de parrer sig med - de parrer sig også indenfor familien,« siger han.
Viden kan forbedre tiltag mod rotter
Forskerne bag den nye 'rotteboligundersøgelse' mener altså at kunne se, at rotternes gener kun meget sjældent blev spredt rundt i byen.
Når rottefamilierne en yderst sjælden gang forlader deres kære nabolag, er det ofte fordi menneskene renoverer et boligområde, ifølge artiklen.
Sådanne renovationer er naturligt nok ikke sød musik i rotteører. Fødekilder og tilflugtssteder forsvinder, og dermed vælger de at begive sig ud på boligjagt i en mere rottevenlig del af byen.
»Dermed vil også eventuelle sygdomme, de måtte bære på, sprede sig til områder, der som udgangspunkt ellers ikke ville være blevet inficeret,« siger forskerne i artiklen.
De mener, at det samme sker, hvis man prøver at udrydde dele af et rottesamfund, og at man derfor må tænke i nye baner, hvis man ønsker at blive sig de små affaldselskende indbyggere kvit.
»Den bedste løsning vil være at angribe problemet i stor skala, og måske rette skytset mod hele rottefamilier på en gang,« mener forskerne.
Her gælder det måske om at undgå, at de små behårede repræsentanter får flertallet i boligforeningen, og i stedet vælger at stemme menneskene ud?
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
