En ny rapport fra Wildlife Conservation Society (WCS) ser på tolv forskellige arter, og hvordan de er blevet påvirket af klimaforandringerne.
Ifølge det internationale klimapanel (IPCC) er gennemsnitstemperaturen på kloden steget med næsten 0,7 grad siden 1850.
I den fjerde og seneste IPCC-rapport, som kom i 2007, lægges der stor vægt på de følger fortsatte temperaturstigninger kan få for forskellige arter, men WCS-rapporten viser at delfiner, flamingoer, koraller og andre arter allerede nu mærker klimaforandringerne.
Rapporten viser, at pingviner i Argentina har måttet lægge deres æg på nye steder, og at bestanden af Magellan-pingviner er reduceret med 20 procent i de seneste 20 år.
Moskusokserne i Nordamerika trues af bjørne, som trækker nordpå på grund af temperaturstigninger, og trækfugle, som yngler i Alaska, ankommer tidligere og tidligere for hvert år, der går.
Ved allerede meget
Camille Parmesan er biologiprofessor ved University of Texas, og i de senere år har hun studeret, hvordan klimaforandringerne allerede har påvirket forskellige arter, med særlig fokus på sommerfugle i Nordamerika og Europa.
Parmesan holdt i sidste uge et foredrag om sine undersøgelser i København i forbindelse med klimatopmødet, COP 15.
Hendes undersøgelser er blevet gengivet i den tredje IPCC-rapport, og hun var også involveret i fagfællevurderingen af den fjerde rapport.
Hun mener, vi allerede ved meget om, hvordan forskellige arter har reageret på de forandringer, som er sket, og at dette giver os et langt mere klart billede af, hvad vi kan forvente i de kommende årtier.
»Antallet af undersøgelser, som viser, at arter påvirkes af klimaforandringerne, er steget kraftig de seneste år. Mange af disse undersøgelser ser på flere hundrede arter af gangen, og vi har derfor en oversigt over tusindvis af dyr og planter,« siger hun til forskning.no.
Hun fortæller, at hun allerede i 2003 var med til at udarbejde en undersøgelse, som viste at der er flere arter, som reagerer på klimaforandringer, end der er arter, som blot kan fortsætte med at leve som før.
»Siden da har vi set, at antallet af arter, som reagerer på forandringer, er steget kraftigt, og dette gælder både træer, mindre planter, fugle, insekter, pattedyr, fisk og plankton.«
Evolutionen vil ikke redde arterne
Hun siger, evolutionen vil hjælpe nogle arter med at overleve, men at den ikke kan redde alle arter fra at uddø, hvis det klima, de lever i, forandrer sig for meget.
Ifølge Parmesan er der de seneste år kommet utrolig mange undersøgelser, som påviser forandringer i det genetiske udtryk på populationsniveau, eller såkaldt mikro-evolution. Problemet er, at vi ikke har set nogen beviser for makro-evolution.
Vi kan altså ikke se, at arter gennemgår genetiske mutationer som følge af temperaturstigninger.
»Vi ser, at arter eksperimenterer med de genetiske variationer, de allerede har, men de får ikke nye genetiske variationer, som gør, at de kan leve i et varmere klima.«
Vil flytte træer
Hun siger, at forskere også observerer skovdød over store dele af kloden. Dette skyldes både klimaforandringer og sygdomme, og i mange områder har man forsøgt at plante de samme træer på ny, blandt andet for at forsøge at hindre erosion. Dette er Parmesan yderst kritisk overfor.
»I stedet vil jeg foreslå, at man tager frøene fra de få træer, som har overlevet, og som tydeligvis er mere resistente for varme og sygdomme, og baserer en genudplantning på disse træer samt træer fra lidt varmere himmelstrøg, som allerede er tolerante for lidt mere varme.«
»Så får man meget større chance for at få et nyt fungerende økosystem.«
Hun mener, der er behov for en ændring i vores tankegang omkring at bevare arter og artsmangfoldighed.
»Vi skal tænke bredere, og vi skal tænke på at vi skal bevare hele klodens økosystem, i stedet for at prøve at bevare lokale systemer, som har været der nogle hundrede år.«
Forældede love
Men det er ikke helt så let at vinde gehør for dette. En af grundene er, at introduktion af nye arter kan medføre, at andre arter dør ud og økosystemet forandrer sig, men dette er som oftest i tilfælde, hvor arter er blevet flyttet over have eller mellem kontinenter.
Det Parmesan taler om, er mindre flytninger.
»Vi taler om at flytte arter nogle hundrede kilometer eller nogle hundrede meter opad i bjergene. Det er vigtigt, at flytningen af arter sker indenfor det, vi kan forestille os, at de kunne have gjort tidligere,« siger hun.
Hun mener, lovene omkring bevaringen af arter er forældede, og at vi skal være åbne for at prøve at flytte arter til områder, hvor vi mener, de kan overleve.
»Det er jo det, arterne selv gør, og man opdager for eksempel til stadighed arter, som har slået sig ned i områder, som ligger højere oppe, end hvor de tidligere har holdt til.«
»Vi skal se på dette på en ny måde. At skue tilbage på historiske forhold er ikke altid den bedste måde at planlægge for fremtiden på,« siger han afsluttende.
Her kan du se en video hvor Parmesan fortæller om klimaforandringernes virkning på forskellige arter:
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
