Ramsløg kan forveksles med giftige planter

Planter og svampe indeholder forskellige bioaktive stoffer, hvoraf nogle kan være potentielt gavnlige for mennesker, mens andre er potentielt skadelige.

At noget stammer fra naturen er således ikke en garanti for, at det er ufarligt at spise.

Ifølge Hostettmann (2009) er der i Schweiz otte gange flere tilfælde af forgiftninger med planter end forgiftninger med svampe.

Det skyldes dårligt kendskab til planterne hos mange mennesker, som selv indsamler vilde planter.

Korrekt identificerede ramsløg er ugiftige

Der er forholdsvis begrænsede oplysninger om indholdsstofferne i ramsløg i forhold til undersøgelser af indholdsstoffer i dyrkede planter.

I nogle undersøgelser har man undersøgt indholdsstofferne i ramsløg alene eller sammenlignet med indholdet i for eksempel hvidløg (Allium sativum L.) eller andre arter af løg (Allium).

Ramsløg indeholder forskellige former for svovlholdige forbindelser, de såkaldte cysteinsulfoxider, som også findes i andre løgarter for eksempel hvidløg og forskellige flavonoider (Schmitt et al. 2005, Štajner et al. 2008, Fritsch & Keugsen 2006).

Umiddelbart indeholder ramsløg ingen alarmerende indholdsstoffer.

Forveksles med høsttidløs og liljekonval

Ved en gennemgang af litteraturen på området har DTU Fødevareinstituttet ikke fundet beskrivelser af forgiftninger hos mennesker med bladene fra ramsløg.

Det største toksikologiske problem ved anvendelse af ramsløg er forveksling med giftige planter.

Forveksling med høsttidløs (Colchicum autumnale L.) og liljekonval (Convallaria majalis L.) er beskrevet (Hermanns-Clausen et al. 2006, Colombo et al. 2009, Weidmann et al. 2006). Se figur 1.

Derfor forveksles ramsløg med giftige planter

Forvekslingen er sket ved indsamling af planternes blade, når planten ikke blomstrer. Ramsløg og liljekonval blomster om foråret, mens høsttidløs blomster om efteråret.

Høsttidløs er vildtvoksende i blandt andet Centraleuropa. I Danmark dyrkes den som haveplante.

Den forekommer kun sjældent som vild plante i Norden, men kan være forvildet fra haver. Udover at liljekonval dyrkes i haver, findes den også som vild plante i Danmark.

Høsttidløs fører til forgiftning

En tysk undersøgelse (Hermanns-Clausen et al. 2006) har indsamlet oplysninger om 32 tilfælde af forgiftning med blade fra høsttidløs, som er blevet indtaget i stedet for blade fra ramsløg.

Indsamlingen dækker perioden 1994-2004 fra en giftinformationscentral i München og i perioden 2000-2004 fra Freiburg. I seks tilfælde døde personerne.

I sytten tilfælde blev lettere forgiftninger med symptomer som utilpashed, kvalme, lettere tilfælde af opkastning og diarré rapporteret.

Nogle oplevede leverpåvirkning, heraf seks tilfælde med voldsomme eller vedvarende opkastninger eller diarré med smerter og påvirkning af muskulaturen - såkaldt rhabdomyolyse.

I tre af tilfældene med leverpåvirkning var det svær forgiftning med shock, væske i lungerne, såkaldt lungeødem, vejrtrækningsbesvær, nyresvigt, akut leversvigt, svær rhabdomylyse og dyb bevidstløshed.

Varmebehandlede høsttidløs er mest giftige

I 14 af tilfældene var bladene spist som salat, i fire som pesto, i to tilfælde kogt som grøntsag og i 12 tilfælde i suppe for eksempel som krydderi.

Hvis bladene blev spist rå, udviklede 30 procent middelsvær eller svær forgiftning, mens 64 procent udviklede den slags symptomer ved at spise varmebehandlede blade.

Giftstoffet i høsttidløs er colchicin. Bladene fra høsttidløs indeholder mellem 0,075-0,2 procent colchicin.

En portion salat fremstillet af 60 gram blade indeholder mellem 45-120 milligram colchicin.

Forgiftningssymptomer optræder ved indtagelse af 0,5 milligram pr. kilo legemsvægt og dødelig dosis ved indtagelse af mere end 0,8 milligram pr. kilo legemsvægt.

Det betyder, at hvis en person på 60 kilo spiser en portion salat på 60 gram, er der risiko for, at personen indtager en dødelig dosis.

2 ud af 11 tilfælde dødelig udgang

Fra Kroatien, Slovenien og Østrig, Schweiz og Italien er forgiftningstilfælde med høsttidløs også rapporteret.

Her forvekslede de forgiftede også høsttidsløs med ramsløg (Brvar et al. 2004, Garbrscek et al. 2004, Sundov 2005, Klintschar M 1999, Hostettmann 2009, Colombo et al. 2009, Weidmann 2006).

I Italien var 2 ud af 11 af forgiftningstilfælde med høsttidløs med dødelig udgang.

Ramsløg kan forveksles med liljekonval

I litteraturen advares desuden om forgiftninger som følge af forveksling med liljekonval.

De giftige stoffer i liljekonval er glykosidbundne cardenolider. De findes i hele planten, men indholdet er specielt højt i blomst og frø.

Cardenoliderne er toksiske for hjertet, fordi de blandt andet påvirker hjerterytmen. Liljekonvaller indeholder også Osteroidsaponiner, som virker på mavetarmkanalen.

Der er forskel på sammensætningen af cardenolider i liljekonval fra for eksempel Nordvesteuropa og Østeuropa.

Selvom cardenoliderne har en kraftig toksisk virkning på hjertet, er kun relativt få forgiftninger beskrevet.

Det kan muligvis skyldes, at kun cirka 10 procent af cardenoliderne bliver optaget fra mavetarmkanalen, eller det kan skyldes, at andre indholdsstoffer i planten, steroidsaponinerne, forårsager kvalme og opkastninger (Frohne & Pfänder 1997, Cooper & Johnson 1998).

29 tilfælde over 12 år

Colombo et al. (2009) nævner 29 tilfælde fra liljekonval over en 12-årig-periode, hvor liljekonval har været indrapporteret som forgiftningsårsag – uden dødsfald.

Forvekslingsmuligheden med ramsløg nævnes også, men hvor mange af tilfældene, der skyldes en sådan forveksling, er ikke oplyst.

Cooper & Johnson (1998) rapporterer et forgiftningstilfælde, hvor man forvekslede ramsløg med liljekonval.

I det tilfælde indgik planten i en suppe. De involverede personer havde symptomer som nervøsitet, hovedpine, hallucinationer og hudsymptomer.

Problematisk hvis folk selv samler blade

Blade fra ramsløg har i Centraleuropa været indsamlet fra naturen og har været indtaget som krydderurt, som salat eller varmetilberedt som grøntsag.

Planten indeholder forskellige svovlholdige indholdsstoffer, cysteinsulfoxider.

Forekomst af den type stoffer er også kendt fra andre løgarter som for eksempel hvidløg. Forgiftninger hos mennesker som følge af indtagelse af blade fra korrekt identificerede ramsløg er ikke beskrevet.

Det er derimod problematisk, hvis mennesker med utilstrækkelig botanisk viden indsamler bladene i Danmark eller udlandet til eget brug eller med henblik på videresalg.

Ramsløg gror ofte med høsttidløs

Fra Centraleuropa og Norditalien er forgiftningstilfælde, endog en del med dødelig udgang, beskrevet som følge af forveksling med blade fra høsttidløs.

Høsttidløs er ikke en naturlig del af den danske flora, men dyrkes som prydplante i haver og kan i sjældne tilfælde være forvildet.

Forgiftning efter forveksling med liljekonval, som både dyrkes som prydplante og gror vildt i Danmark, er også beskrevet.

Det har været fremme, at det er muligt at finde ramsløg i parker og på kirkegårde, men man skal være opmærksom på, at risikoen for, at den her gror sammen med for eksempel høsttidløs er større end i den fri natur.