Spørgsmålet om, hvorvidt dyr er selvbevidste, har optaget forskere i mange år. Elefanter, ravne og delfiner er blandt de dyr, som kan genkende sig selv, når de kigger i et spejl, og som, forskere mener, er relativt selvbevidste.
En gruppe forskere har udført nye eksperimenter, der kan være med til at tilføje en ny og måske lidt uventet art til listen over selvbevidste dyr.
Den kun omkring 10 centimeter lange pudsefisk af arten Labroides dimidiatus lader nemlig til at have evnen til ikke bare at kunne genkende sig selv i et spejl, men også på fotografier. Det skriver Phys.org.
Det nye studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, er på den måde en særligt interessant undersøgelse af dyrs mentale evner. Især fordi der er tale om en fisk.
Det mener seniorforsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aarhus Universitet Sussie Pagh, der beskæftiger sig med dyrs bevidsthed og har skrevet bogen ’Tænker dyr?’ og ‘Nordens kloge kragefugle’.
Pudsefisk kigger på egne spejlbilleder
Studiet er baseret på tidligere studier af pudsefisk, der har vist, at de er i stand til at klare ‘spejltesten’. Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.
Spejltesten er en metode til at bestemme, om et dyr er i stand til at genkende sig selv fra andre individer af samme art.
I forbindelse med pudsefisken blev der udført en række eksperimenter, hvor man sænkede spejle ned i akvarier. I akvarierne var der pudsefisk, som fik lov til at vænne sig til pludselig at kunne se deres egne spejlbilleder.
Efter noget tid satte forskerne en prik på fiskenes struber. Når fiskene kiggede i spejlet, fik de øje på prikken og forsøgte at skrabe det af på nogle sten i akvariet.
Kigger på billeder
I det nye studie gav forskerne pudsefiskene en ny og sværere udfordring.
De ville nemlig undersøge, om pudsefisken er i stand til at huske sit eget udseende og se forskel på sit eget og andre pudsefisks udseender.
Først udførte de en klassisk spejltest, hvor fiskene skulle vænne sig til at kunne se deres egne spejlbilleder.
I modsætning til det oprindelige eksperiment blev der dog efterfølgende ikke sat en prik på fiskens strube, men i stedet blev spejlet byttet ud med et fotografi af pudsefisken med en prik på struben.
Akkurat ligesom i de klassiske spejltest troede pudsefiskene, at de havde en prik på struben og forsøgte at skrabe det af på de nærliggende sten.
Når forskerne sænkede billeder af andre pudsefisk ned i akvariet, reagerede de aggressivt på dem, som om de var rivaliserende pudsefisk.
Forskerne forsøgte også at sænke billeder ned til andre pudsefisk, der ikke havde set sig selv i et spejl forinden. De reagerede, ligesom hvis de havde fået besøg af en rival.
»Forskerne bag studiet viser, at fiskene kan kende deres eget stationære billede,
hvilket anses for at være et trin højere på den mentale selvopfattelses skala end et spejlbillede, hvor fisken kan se egne bevægelser,« siger Sussie Pagh.
Hun peger desuden på, at forsøgene er blevet beskrevet i et velrenommeret videnskabeligt tidsskrift.
»Forsøgene viser signifikante forskelle mellem, når fiskene præsenteres for egne og andre fisk. Jeg er ikke i tvivl om, at forskerne har ret, når de siger, at fiskene kan genkende sig selv,« siger Sussie Pagh.
\ Selverkendelse i fire trin
Sussie Pagh beskriver fire trin mod en højere selvbevidsthed:
- Jeg ved, at jeg er mig, og jeg er et væsen, som adskiller sig fra andre af min egen art.
- Jeg ved, at andre har ønsker og mål, som måske strider mod det, jeg gerne vil.
- Jeg kan påvirke andres tanker og mål i verden, og jeg kan ligefrem snyde andre, så jeg og ikke de andre opnår målet.
- Jeg er bevidst om min personlige fremtoning, og hvordan jeg påvirker verden.
Sussie Pagh påpeger, at vi altså stadig ikke ved, hvor langt fiskens mentale evner rækker.
Kilde: Sussie Pagh.
\ Læs mere
Pudsefiskens natur
Studiet er ifølge Sussie Pagh særligt interessant, fordi fisk er dyr, vi normalt ikke forbinder med højere mentale evner. Pudsefisken udviser tilsyneladende en form for selvbevidsthed og er i stand til at se forskel på sig selv og andre artsfæller.
»Det er overraskende, at de kan genkende sig selv uden at bevæge sig foran et spejl, fordi de så ikke kan bruge deres egne bevægelser i spejlet. De må vide, hvordan de selv ser ud,« siger Sussie Pagh.
Årsagen til det lidt overraskende resultat kan ifølge Sussie Pagh muligvis findes i pudsefiskens natur.
»Det er ikke alle fisk, der kan klare spejltesten. Hvis du sænker et spejl ned til en kampfisk, vil den begynde at slås med sit eget spejlbillede og i sidste ende stresse sig selv til døde,« siger Sussie Pagh.
Pudsefisk er særlige, fordi de er nødt til at relatere sig til andre væsner. De lever nemlig af parasitter og føderester, som de blandt andet kan finde i mund- og gællehuler på større fisk.
»En pudsefisk er derfor nødt til at kunne læse adfærden hos de fisk, som den ‘pudser’, for at være sikker på, at den fisk, den kommer i nærheden af, ikke spiser den. Det kræver formentlig en særlig bevidsthed for at kunne overleve i det miljø,« siger Sussie Pagh.
Det kan altså være årsagen til pudsefiskens evne til selvgenkendelse og bevidsthed om, at de er væsener i en verden blandt andre.
