KORT NYT FRA UDLANDET:
Antallet af arter, som kan eksitere på Jorden, afhænger af, hvordan miljøet ændrer sig. Det viser et nyt studie, som har analyseret fossile optegnelse af mikroskopiske havvæsener, som kaldes 'planktoniske foraminiferer', og hvis millioner af år gamle fossiler ligner miniature popcorn. Det skriver sciencedaily.com.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Ecology Letters.
Studiet er det første til statistisk at vise, at miljøændringer sætter et loft over artsrigdommen på Jorden. Hvor tidligere forskning på området typisk har kigget isoleret på enten biologiske, klimamæssige eller geologiske forklaringer, har det nye studie undersøgt den gensidige afhængighed af disse faktorer på, hvordan arter interagerer.
Ved at kigge på fossilhistorien for 210 udviklingsarter af de popcornlignende fossiler fra 65 millioner år siden og frem til nu, har det nye studie konkluderet, at antallet af arter på Jorden med største sandsynlighed har været kontrolleret af intern konkurrence og sandsynligvis er holdt inden for en fastsat øvre grænse.
»Vi har brug matematiske modeller til at afsløre, hvordan miljøændringer påvirker både graden af diversificering mellem arter, og hvor mange arter som kan sameksistere på én gang. Vores resultater antyder, at Jorden er fuld af arter, men at den præcise mæthed varierer i løbet af tiden, idet miljøændringer forandrer udfaldet af konkurrence mellem arter,« siger Thomas Ezard, som er udviklingsbiolog ved University of Southhampton og hovedforfatter på studiet, ifølge sciencedaily.com.
De popcornlignende fossiler af planktoniske foraminiferer har været afgørende for studiets konklusioner.
»Forskere har længe argumenteret for, at miljøændringer påvirker antallet af arter, som kan sameksistere på Jorden, men de fossile optegnelser er typisk for mangelfulde til en stærk statistisk kontrol,« siger Andy Purvis som er professor ved Natural History Museum og medforfatter på studiet, ifølge sciencedaily.com.
Han fortsætter:
»Mikrofossiler - især planktoniske foraminiferer - giver os en optegnelse nærmest uden huller. Det er denne komplette udviklingshistorie, som har gjort det muligt for os at vælge mellem de forskellige hypoteser om, hvordan arter interagerede for millioner af år siden.«
