En sand overlever af en polarræv er vandret over havisen, der forbinder den norske ø Svalbard med Canada, i et tempo, der aldrig før er blevet dokumenteret.
Da forskere første gang tjekkede satellitsporingen på den unge hunpolarræv, gjorde de store øjne.
Sporingen viste, at ræven havde tilbagelagt 1.521 kilometer over den ufremkommelige isflade imellem øen Spitsbergen på Svalbard og den grønlandske kyst på bare 21 dage, skriver Norsk Polarinstitut i en pressemeddelelse.
»Vi troede ikke, at det var sandt. Kunne det tænkes, at ræven var fundet død, at halsbåndet var blevet taget af, og at det nu befandt sig ombord i en båd? Nej, der er jo ingen både, som går så langt ind i ishavet. Så vi måtte bare følge med og se, hvad ræven videre gjorde,« fortæller polarrævsforsker Eva Fuglei fra Norsk Polarinstitut (NINA) i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Klimaforandringer har påvirket polarræves gener
Hun har sammen med en forsker fra Norsk Institut for Naturforskning fulgt ræven, hvilket har ført til et nyt studie i tidsskriftet Polar Research, NINA’s eget tidsskrift.
Polarræven slog sig ikke ned på Grønland, men fortsatte via havis og gletsjere, indtil den nåede til Ellesmere Island i Canada 76 dage efter at have forladt Svalbard.
På det tidspunkt havde den i alt fået 3.506 kilometer i benene.
Ræven må virkelig have været i god form, for på strækningen fra havisen i polarhavet til Grønland gik den i gennemsnit 46 kilometer i døgnet.
Den højeste hastighed blev lagt for dagen over Indlandsisen, hvor ræven gik hele 155 kilometer i døgnet. Det er den højeste hastighed, der nogensinde er blevet målt for en polarræv, siger Eva Fuglei til NINA.
Det er førte gang, at forskere i detaljer kan dokumentere en polarrævs vandring imellem forskellige kontinenter i Arktis. Det er desuden en af de længste vandringer målt for en polarræv på så kort tid.
LÆS OGSÅ: Livsbetingelser i Arktis
LÆS OGSÅ: Polarræve på glatis
ast
