Fotosyntesen er en af de vigtigste betingelser for at liv, som vi kender det i dag, kan eksistere.
Ilt bliver skabt af fotosyntesen i planter, hvor sollys bruges til at omdanne kuldioxid til den ilt, som alle dyr skal bruge.
Da over halvdelen af Jordens ilt bliver lavet af fotosyntese i planteplankton, har det længe undret forskere, at livet i havene genopstod relativ kort tid efter meteornedslaget, som indhyllede Jorden i mørke for 65 millioner år siden.
»Vores forskning viser, at planteplankton kunne overleve mørket ved at gå i hvilestadie, og vente på lyset kom tilbage. Efter lyset kom tilbage, kunne cellerne dele sig hurtigt og lave ilt. På den måde dannede de grobund, for at græssende dyr igen kunne få føde,« fortæller Sofia Ribeiro fra Københavns Universitet, der står bag forskningen.
Svensk fjord som model
Forskerholdet har undersøgt planteplankton fra en fjord i Sverige og fundet ud af, at de mikroskopiske planter kan ligge begravet i mørke i et århundrede, og stadig gro normalt, når de bliver vækket fra deres søvn.
»For 65 millioner år siden var havets niveau ca. 100 meter højere, end det er i dag, og der var ofte mangel på ilt på havbunden. Vi har brugt Koljö fjord i Sverige som model for, hvordan miljøet var i Kridttiden. De betingelser, der eksisterer på fjordens bund i dag, kan sammenlignes med de betingelser, som dyr og planter levede under den gang,« forklarer Sofia Ribeiro om sin forskning.
Forskerholdet har udtaget kerner af sediment fra fjordens bund og foretaget en radioaktiv datering, for at finde ud af hvor gamle de mikroskopiske planter var.
Derefter vækkede forskerholdet dem til live igen i laboratoriet ved at give dem lys og næringsstoffer.
»Selv efter 100 år kunne de mikroskopiske planter starte fotosyntesen og dele sig, som om intet var sket. Der var næsten ingen forskel på algeplankton, som vi vækkede til live efter hundrede år, og normal algeplankton,« fortæller Sofia Ribeiro.
Planteplankton genoprettede livet
Under mørket, der dækkede Jorden efter meteornedslaget, var det planteplanktonets evne til at sove, der gjorde, at livet kunne genoprettes bagefter.
»Med hjælp fra planteplankton fra kystområder blev først iltbalancen, og siden hen fødebalance genoprettet. Men genopretning af økosystemet efter så stor en katastrofe er ikke noget, der sker hurtigt. Selv i dag kan vi se eftervirkningerne fra den meteor, der næsten udryddede alt liv for 65 millioner år siden i nutidens dyre og planteliv,« forklarer Sofia Ribeiro.
Næste gang katastrofen rammer
Sofia Ribeiro fortæller, at vi i dag er i gang med endnu en katastrofe for økosystemet.
Forskelligheden i dyre- og plantelivet forsvinder på grund af menneskets indflydelse, og flere dyr og planter uddør hver eneste dag.
»For at kunne genoprette bestanden, af de plantearter der uddør, er det vigtigt at vi har en frø-bank. Der er allerede etableret frø-banker for landplanter, men lige så vigtigt er det, at havet indeholder sin egen frø-bank. Hvis Jorden oplever endnu en katastrofe, som den der ramte for 65 millioner år siden, er det måske i havet, at livets overlevelse endnu en gang ligger,« slutter Sofia Ribeiro.
\ Fakta
For 65 millioner år siden ramte en ti kilometer bred meteor havet ud for Yucatan, Mexico. Ved nedslaget blev der slynget store mængder materiale op i atmosfæren, som blokerede for solens stråler. Hele jordens økosystem kollapsede og næsten alt dyre- og planteliv uddøde. Jorden var indhyllet i mørke i omkring et år, og i de følgende ti år var det kun halvdelen af solens stråler, der ramte Jorden.
