Sidste vinters enorme snemængder kunne ikke være kommet mere ubelejligt, end de gjorde.
Snefaldet begyndte i København, mens verdens øjne hvilede på klimatopmødet og simultant med, at lækkede e-mails skabte tvivl om klimaforskeres etik, væltede massive snedynger ned fra himlen som vedvarende spark mod en sag, der allerede lå ned.
Siden har klimaforskere haft travlt med at forklare en skævt smilende befolkning, at snevejret bestemt ikke betyder, at den globale opvarmning var en fejlkonklusion.
Og nu er der kommet en meteorologisk forklaring på, hvorfor der pludselig stod solide snemænd på begge sider af Atlanten langs vores breddegrad.
Den Nordatlantiske svingning gik amok
Forskerne har analyseret 60 års vintre og er kommet frem til, at denne vinters abnorme snemængder skyldes det, amerikanerne kalder 'a perfect storm'. Udtrykket dækker over de 'freak-moments', hvor helt specielle vejrsystemer kolliderer og skaber helt usædvanlige vejrforhold.
\ Fakta
VIDSTE DU
Der eksisterer en langvarig dansk tradition for forskning i den nordatlantiske svingning. Allerede i 1770 konstaterede Hans Egede Saaby, der var barnebarn af biskop Hans Egede, i sin dagbog, at der var meget stor forskel på den grønlandske og danske vinter det år.
Denne gang skyldtes det, at det, man kalder The North Atlantic Oscillation eller den Nordatlantiske svingning, var i det største minus i den tid, man har målt den.
Den Nordatlantiske svingning er forskellen mellem det permanente højtryk på Azorerne og det permanente lavtryk på Island.
Hvis forskellen er stor, så der er et meget stærkt højtryk ved Azorerne og et meget stærkt lavtryk ved Island, så betyder det, at de stærke vinterstorme går højt mod nord.
Hvis der er en lille forskel mellem højtryk og lavtryk, så går vinterstormene sydligere og rammer Nordeuropa og det nordlige USA. Sidste vinter var der den mindst målte forskel mellem højtryk og lavtryk.
Meterologer kan ikke forudsige svingningerne
Skalaen var i minus 2.54. Til sammenligning var skalaen i +1.83 i vinteren 06/07. Selv om tallene synes små, dækker de over meget markante udsving. Blandt andre danske forskere har forsøgt at forudsige den nordatlantiske svingning, men det er endnu ikke muligt at sige, hvor store udsving der kommer år for år. Derfor er det temmelig vanskeligt at forudsige vintervejret.
Samtidig bragte stillehavsstormen El Niño meget vådt vejr til breddegraden. Kollisionen mellem de to vejrsystemer resulterede i massive snefald over Nordeuropa og det nordlige USA.
»Snefyldte vintre er uafhængige af klimaændringerne. Sidste vinter sendte en negativ nordatlantisk svingning kold luft ind over det østlige USA, som fik nedbøren til at falde som sne. Samtidig bragte El Niño endnu mere nedbør, som faldt som endnu mere sne,« siger Richard Seager, der, som klimaforsker ved
Lamont-Doherty instituttet på Columbia University, USA, har sit hovedfokus på snefaldet over det østlige USA.
Vådt vinter-OL
Men mens det massive snevejr virkede som et pudsigt paradoks, hvis man stod begravet i danske snedriver, så oplevede man det modsatte under nordligere himmelstrøg.
Canada og Grønland havde en usædvanlig varm vinter, fordi vinterstormene bevægede sig syd om områderne. Det kunne man blandt andet konstatere i transmissionerne fra vinter-OL, hvor canadierne blev nødt til at skovle sne til Vancouver. Som Richard Seager siger, så er opfattelsen af sidste vinter temmelig afhængig af, hvor man var.
»Hvis Fox News havde haft hovedkvarter på Grønland, så havde de nok fortalt en anden historie,« siger Seager med henvisning til, at Fox News kørte meget aggressivt på med spekulationer om aflysning af den globale opvarmning.
