Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Pattedyr skrumper, når Jorden bliver varmere

Annonce:

Global opvarmning medvirkede til, at nogle dyr skrumpede i fortiden, og nu er forskere bange for, at det kan ske igen. Det skriver phys.org.

Varmblodede dyr er blevet mindre i hvert fald to gange i løbet af Jordens historie, i takt med at kuldioxid steg til vejrs og temperaturerne steg som en del af en naturlig opvarmning, konkluderer et nyt studie.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science Advances.

Pattedyr - dog ikke mennesker - kan skrumpe i fremtiden under den endnu hurtigere menneskeskabte opvarmning af Jorden, advarer en af forskerne bag det nye studie.

3 forskellige arter blev markant minder for 54 millioner år siden, da vores planet pludselig blev opvarmet. En af dem - en kompakt hest - blev 14 procent mindre, viser analyser af fossile tænder i studiet.

I varmere klima er pattedyr og andre varmblodede dyr nødt til at komme af med varme, og derfor skrumper de.

Mindre dyr har mere hud - eller pels - per kilo end større dyr. Derfor kan mere varme udslippe, og det gør dem bedre rustet til et varmere klima. Store dyr, derimod, trives bedre i kulden, fordi de kan beholde deres kropsvarme.

Annonce:

»Studiets resultater er meget vigtige, fordi de giver endnu en uafhængig test af, om klima forårsager ændringer i kropsstørrelsen hos pattedyr. Hvis vi ser mønstre gentage sig, kan vi lære af det. Og det, vi lærer, vil bestemt være vigtigt, når vi tænker på planter og dyrs mulige reaktion på de fremtidige klimaændringer,« siger Jonathan Bloch fra Florida Museum of Natural History, som ikke var en del af studiet, til phys.org.

lsd