Overblik: Kvantefysisk katteeksperiment, hjerneskadende lorteparasit og dumme små hunde

Det er fredag, og mange er ikke bare på vej på weekend, men også en hel uges vinterferie - tillykke med det.

Videnskab.dk har traditionen tro samlet en videnskabelig godtepose, som du kan tage med dig på weekend (eller vinterferie).

I denne uge har der været et mindre dyretema på Videnskab.dk. Du kan blandt andet blive klogere på et kvantefysisk katteeksperiment(!), en farlig katteparasit og et kæmpestort hundestudie.

Som altid kan du få dit ‘Overblik’ serveret direkte ind i øregangene gennem vores podcast, eller du kan læse med her.

Schrödingers kat 2.0

Ved du lidt om kvantefysik, så kender du måske tankeeksperimentet om Schrödingers kat. Hvis ikke, så hæng på her:

En kat bliver lukket inde i en boks sammen med et atom, der måske henfalder, og en kolbe med giftig gas.

Hvis atomet henfalder, altså, ændrer tilstand, vil en lille hammer knuse kolben, og katten dør af forgiftning. Henfalder atomet ikke, lever katten.

Du forlader boksen i en times tid, og når du kommer tilbage, ved du ikke, om katten er død eller levende – den er i en såkaldt ’superposition’ og er både levende og død på samme tid. Men såsnart du åbner boksen, er katten enten død eller levende - ikke længere begge dele.

Forvirret? Det er okay! Eksperimentet bliver brugt til at illustrere det absurde i, at noget kan være dødt og levende på samme tid, hvilket atomer kan være ifølge kvantefysikken. Men på makro-niveau, når man overfører eksperimentet til kattestørrelse, bliver det skørt.

Nu har forskere fra DTU Fysik gennemført eksperimentet i virkeligheden. De har dog byttet katten ud med lys, der så opfører sig som katten og dermed er i ‘superposition’, hver gang de gennemførte eksperimentet.

Mærkelig kattelortparasit slår til igen

Vi fortsætter dyretemaet og bliver hos katten - eller en meget mærkelig parasit, der gemmer sig i kattelort.

Kattelortsparasitten T. gondii, der kan sætte sig i menneskers hjerner, er tidligere blevet koblet sammen med alt fra iværksætteri til hjernesygdomme og selvmordsforsøg.

Nu er det mikroskopiske parasit også blevet koblet sammen med risikoen for at udvikle skizofreni.

Det viser et nyt studie, som baserer sig på Det Danske Bloddonorstudie og dermed det mest omfattende antal forsøgspersoner til dato.

»Med dette studie kan vi nu endeligt sige, at en infektion med T. gondii øger risikoen for skizofreni. Koblingen er der, den kan vi ikke komme udenom,« sagde førsteforfatter Kristoffer Burgdorf, som er postdoc ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.

Store hunde er klogere end små

Det skal stadig handle om hjerner, og det skal stadig handle om dyr.

For et andet studie, der udkom i ugens løb viser, at større hunde med større hjerner tilsyneladende er mere intelligente end deres mindre artsfæller med mindre hjerner.

Det er en tendens, der tidligere er blevet påvist blandt primater.

»Tidligere studier har påvist det samme hos primater primært, så vi var ikke sikre på, om resultaterne kun var et udtryk for et særligt aspekt i evolutionen i hjernen hos primater,« fortalte Daniel Horschler ifølge pressemeddelelsen til studiet.

Daniel Horschler har baseret sit arbejde på data fra 7.000 forskellige hunde af 74 forskellige racer fra hjemmesiden dognition.com - en borgervidenskabsside, hvor ‘almindelige’ mennesker kan uploade data om deres hunde.

Studiet er et godt eksempel på, hvordan borgervidenskab eller såkaldt ‘citizen science’ kan hjælpe videnskaben.

Karakterræs, metanbombe i Arktis og blod i knoglerne

Det var, hvad vi havde udvalgt i denne uge. Har du mod på mere, så tag et kig på disse historier:

• Er du på skideren, hvis du får et lavt gennemsnit i gymnasiet?: Gymnasieelever med høje karakterer får statistisk set oftere en uddannelse og oftere et job end dem med lave snit. Men ingen panik: Selv om dit snit er en bundskraber i 3.g., er du ikke dømt til at gå gennem livet uden en videregående uddannelse og et job.
• I Arktis tikker en metanbombe: I takt med den globale opvarmning smelter permafrosten, og via søer, have og den arktiske tundra siver metanen op i atmosfæren og bidrager til global opvarmning.
• Det strømmer med blod i knoglers yderste lag: Blodkarrene var kendte, men ny forskning viser for første gang, hvor omfattende de er. Opdagelsen kan måske bruges til at forebygge knogleskørhed.
• Alternativt periodisk system viser, hvilke grundstoffer vi er ved at løbe tør for: Det alternative system viser også, hvordan smartphone-produktionen er en stor synder, der presser de naturlige grundstoffer.
• »Det her er klimakrisen, som du ikke har hørt om«: En ny rapport fra International Centre for Integrated Mountain Development (ICIMOD) kaster nyt lys over klimakrisen med sine konklusioner om en seriøs afsmeltning på Himalaya.

God weekend!