I opdrætsindustrien har det været specielt vigtigt at fremavle laks, der hurtigt tager på.
Laks, som vokser dårligt i det, som kan opfattes som et stressende opdrætsmiljø, bliver ikke valgt ud som forældre til næste generations opdrætsfisk.
»Dermed kan det nok tænkes, at opdrætterne ubevidst har satset på laks, som ikke lader sig stresse så let,« siger Monica F. Solberg, ph.d. -stipendiat på Havforskningsinstituttet og Universitetet i Bergen.
Men opdrætslaksenes evne til at tåle stress skyldes ikke nødvendigvis en bevidst satsning fra opdrætternes side.
Monica F. Solberg understreger, at selvom en opdrætter – bevidst eller ubevidst – kan vælge ud fra de egenskaber, han ønsker hos sine dyr, så skal disse træk være der på forhånd.
Livet uden for buret er helt anderledes
Hvert år stikker hundredtusindvis af laks af fra fangenskabet i burene og ud i naturen. En del af flygtningene havner i vildlaksens naturlige gydepladser i floderne, hvor det er dokumenteret, at opdrætslaksen kan gyde.
»Siden flygtet opdrætslaks gyder i naturen, er det interessant at vide, hvilke egenskaber de overfører til afkommet, som skal vokse op uden for opdrætsanlægget.«
»Det er ikke sikkert, at det, som er gode kvaliteter i buret, er lige så nyttigt ude i naturen,« siger Monica F. Solberg.
Vildlaksen voksede en tredjedel mindre
Årligt producerer hun og kollegaer på Havforskningsinstituttets forskningsstation i Matre laksefamilier med opdrætslaks, vildlaks og hybridlaks.
I 2010 blev 29 familier studeret for at se, hvilken laksetype der kan tåle stress bedst. Bedst stressmestring blev målt som bedste vækstkurve.
Laksen blev placeret i fire kar. I to af karrene blev laksen forstyrret to gange i døgnet. Så blev vandet i tanken tappet ned i en halv time, så laksen fik mindre plads til at bevæge sig. Forsøget løb i 14 uger.
Afslutningsvis blev laksen, som var udsat for langvarig, kronisk stress, sammenlignet med laksen i de stressfrie kar. Alle tre laksetyper voksede dårligere i et stressende miljø, i gennemsnit 25 procent mindre end laksen, der fik fred.
Vildlaksen kom dårligst ud – den voksede næste en tredjedel mindre.
Laksen mister appetitten efter stress
Det er tidligere dokumenteret, at laksefisk har nedsat appetit, efter de har været stressede, og derfor har vildfisken mest sandsynligt meget lidt appetit i dette fangstmiljø, forklarer Monica F. Solberg.
»Derudover kan stress udløse en ’flygt eller kæmp’-respons hos laksen, som en reaktion på potentielle farer,« siger Monica F. Solberg og fortsætter:
»Vi observerede hektisk aktivitet i de nedtappede kar, og øget forbrænding kan dermed have ført til, at den stressede vildlaks ganske enkelt havde mindre energi tilbage til at bruge på vækst end opdrætslaksen, som ikke stressede så meget.«
Vildlaksen bliver som en ensom ulv
Monica F. Solberg sammenligner livet i et intimt opdrætsbur med en familiefest. Ved første indtryk kan en familiefest virke både anmassende og udoverskuelig, men jo oftere man deltager, jo mere komfortabel bliver man med situationen.
»Laksen, der trives bedst i sådan et miljø, vil jo også være den, som vokser bedst og dermed bliver valgt ud som forælder til næste generation.«
»Det kan tænkes, at opdrætslaksen over tid er blevet tilpasset til at tage til ’familiefesterne’ og klarer at slappe af, mens vildfisken bliver mere som en ensom ulv.«
»Den trives bedst, når den får lov til at gå lidt for sig selv, og bliver stresset, når vi tvinger den tæt ind til resten af familien,« siger Monica F. Solberg.
Lige børn leger bedst?
Studiet tyder også på, at opdrætslaksene er mere lig hinanden, end vildlaksene er. For mens opdrætsfamilierne reagerede nærmest ens på stressbehandlingen, var der større variation blandt vildtfamilierne.
Nogle familier tolererede langvarig stress meget dårligt, andre langt bedre; faktisk lige så godt som opdrætsfamilierne.
»Vores resultater tyder på, at bevidst udvælgelse efter enkelte træk har ført til, at vi ser mindre genetisk variation hos opdrætslaksen end hos vildlaksen. For at overleve i naturen må vildlaksen være observant på mange potentielle farer.«
»For opdrætslaksen, som lever beskyttet i opdrætsanlægget, er disse egenskaber ikke lige så nyttige, og de bliver selekteret væk,« fortæller Monica F. Solberg.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
