To år har den rubinrøde pjaltefisk på bagen.
Det var i februar 2015, at forskere identificerede, beskrev og navngav den 25 centimeter lange art, som dermed slog pjalterne sammen med de to andre arter i familien.
LÆS OGSÅ: Derfor har søhestehunner en penis - og sugerør som mund
Opdagelsen blev gjort på baggrund af DNA fra velbevarede museumseksemplarer, men nu har en gruppe amerikanske og australske forskere for første gang filmet den sjældne pjaltefisk i naturen, nærmere bestemt i naturreservatet Recherche Archipelago i det vestlige Australien. Det skriver nationalgeographic.com.
Den spraglede pjaltefisk har været svær at finde, fordi den opfører sig meget anderledes end sine artsfæller, som ofte svømmer ved kystlinjer og koralrev og aldrig dybere end 30 meter.
LÆS OGSÅ: Søheste-hanner er til store damer
Derimod blev den rubinrøde pjaltefisks holotype (dvs. det eksemplar, som arten blev beskrevet ud fra) fundet på 50 meters dybde tilbage i 2007.
Det fund skete også i Recherche Archipelago, så her tog biolog Greg Rouse fra Scripps Institution of Oceanography i San Diego, som oprindeligt identificerede og beskrev arten, selvfølgelig hen i håb om at finde den flygtige fisk.
På grund af krappe bølger havde Rouse og kollegerne kun én dag til at dykke efter pjaltefisken, men efter fire forsøg lykkedes det dem at filme hele to eksemplarer fra deres fjernstyrede miniubåd. Det skete på 51 meters dybde i en havsvampekoloni.
LÆS OGSÅ: Derfor har søhestens hoved form som en hests
Forskerholdet har udgivet deres optagelser og opdagelser i tidsskriftet Marine Biodiversity Records. Se videooptagelserne øverst i artiklen.
Pjaltefisk og søheste er notorisk sjældne, og biologer må ofte afsøge store områder over flere dage for blot at finde en enkelt. At finde og filme to pjaltefisk efter én dags søgning, endda på samme dyk, er nærmest uhørt, skriver nationalgeographic.
Videooptagelserne giver ny indsigt i den rubinrøde pjaltefisks anatomi og adfærd. Eksempelvis kamuflerer den sig tilsyneladende anderledes end sine artsfæller. Andre pjaltefisk kamuflerer sig ved hjælp af deres lange, bladlignende kropsvedhæng, men da den rubinrøde pjaltefisk ikke har denne, bliver dens hud i stedet purpur og dermed sværere at spotte for potentielle fjender.
LÆS OGSÅ: Top 10: De vildeste nye arter i 2016
Det lader også til, at den rubinrøde pjaltefisk kan gribe fat om sit bytte ved hjælp af sin krogede hale, hvilket andre pjaltefisk ikke er i stand til. Det er uklart for forskerne, om de andre arter gennem tiden har mistet denne hale, eller om den rubinrøde pjaltefisk har udviklet den uafhængigt.
Forskerne håber, at de australske myndigheder vil tage initiativ til at beskytte den nyopdagede art, som man stadig ved meget lidt om.
»Vi aner intet om deres udbredelse, og vi ved heller ikke noget om deres fordeling,« som Greg Rouse konstaterer det over for nationalgeographic.com.
LÆS OGSÅ: Nuttet, spøgelsesagtig blæksprutte er måske en ny art
jo
