I årevis har franske forskere hentet mudder op fra forskellige dele af verden. De har undersøgt mudderet under elektronmikroskop i håb om at finde nye, spændende arter af virus. Missionen må siges at være lykkedes, for nu har forskerne fundet de hidtil største viruseksemplarer.
To forskellige, nært beslægtede arter er dukket op. Den ene blev fundet ved udmundingen af floden Tunquen i Chile, og den anden på bunden af en dam nær Melbourne i Australien. De har fået navnene Pandoravirus salinus og Pandoravirus dulcis.
De nye arter præsenteres i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science.
»De ligner ikke noget, vi kender. Det er jo kæmpestore virus - større end visse bakterier,« fortæller Anders Fomsgaard, der er professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og virusforsker på Statens Serum Institut.
»Det er meget interessant, at man sådan kan støde på helt nye arter, der rokker ved definitionen på virus og bakterier.«
Amøber bliver virusfabrikker
De aflange virus har en længde på en mikrometer og en diameter på en halv mikrometer. Det er ny rekord i virusverdenen, hvor størrelsen normalt ligger mellem 0,02 og 0,3 mikrometer.
Det er ikke helt ligetil at se forskel på en lille bakterie og en stor virus, men til forskel fra bakterier og højerestående organismer kan virus ikke klare sig uden hjælp. De er parasitter, der er afhængige af at trænge ind i en celle fra et levende væsen for at mangfoldiggøre sig.
Gennem et elektronmikroskop kunne forskerne da også iagttage, hvordan pandoravirus trænger ind i amøber - små, encellede organismer. I løbet af 10-15 timer forvandler en pandoravirus amøben til en virusfabrik, så resultatet er omkring 100 nye virus.
Masser af arvemateriale
Franskmændene kiggede også nærmere på mikrobernes arvemateriale for at finde ud af mere om dem.
»Forskerne har brugt moderne genteknologi til at undersøge de nye arter. De har fundet ud af, at de fuldstændig mangler de enzymer og øvrige proteiner, som celler bruger til at dele sig. Så det må altså være en virus,« siger Anders Fomsgaard.
Det er ellers ikke arvemateriale, pandoravirus mangler. Faktisk sætter de også ny rekord hvad angår størrelsen af genomet.
Pandoravirus salinus har et genom, der består af mere end 2,5 millioner basepar - byggestenene i dna. Til sammenligning har HIV og influenzavirus ikke mere end 10.000 og 13.000, så det er voldsomt mange basepar for en virus, som ellers ikke behøver det helt store genetiske apparat for at udbrede sig, idet de overtager det biologiske apparat i andre organismer. Det er derfor lidt af en gåde, hvorfor genomet er så stort og komplekst.
93 procent af virussets gener er ukendte, og de franske forskerne har svært ved at placere de nye arter i en evolutionær sammenhæng. Faktisk går de så vidt som til at foreslå, at pandoravirus sammen med andre nyopdagede kæmpevirus måske skal have plads på en helt ny gren på livets træ.
Mulig medicinsk anvendelse
Pandoravirus er ikke spor farlige for mennesker eller dyr, for de inficerer kun amøber. På sigt kan de måske endda komme til at gøre gavn.
»Studiet af dem kan vise sig at blive meget interessant. Man kan forestille sig, at man kan bruge den viden, som man får ved at studere dette mærkelige væsen, til at finde ud af noget om, hvordan vores egne celler deler sig, og hvordan man kan regulere eller blokere denne delingsproces. Hvem ved - måske kan det bruges i medicinsk forskning mod cancer eller andre sygdomme,« siger Anders Fomsgaard.
»Det er jo ikke til at sige, om studiet af pandoravirus kan føre til revolutionerende nye behandlingsformer. Men i hvert fald får vi ny viden om livet,« slutter han.
