Det var, da det franske naturhistoriske museum var på ekspedition ved Abatan-floden på Bohol i Filippinerne for et par år siden, at seniorforsker Reuben Shipway og professor Daniel Distel første gang hørte om fundet.
Museets ekspedition rapporterede, at de havde set en mystisk pæleorm, og Reuben Shipway og Daniel Distel tog straks snorkelmasken over næsen og mejsler på slæb. En lokal tippede dem om, at de skulle tjekke bunden af floden. Og der var de.
I en kæmpe bunke af sandsten, dækket med små huller, fik forskerne øje på de karakteristiske flapper, der sidder på enden af pæleormen, og som hjælper den med at forette sin nødtørft. Det skriver The New York Times.
»Da vidste vi, at vi havde ramt pæleorms-guld,« siger Reuben Shipway til New York Times.
LÆS OGSÅ: ’Bløddyrenes enhjørning’ – forskere finder gigantisk pæleorm
Men pæleormene på bunden af Abatan-floden er ikke almindelige pæleorme. De er ikke bare en ny art, men også en helt ny slægt af pæleorme.
I modsætning til andre ormelignende muslinger i pæleormefamilien, der lever af at spise vådt træ fra eksempelvis undersiden af skibe og havneanlæg, så lever den nye art, Lithoredo abatanica, af at spise sten og skide sand.
Det rapporterer forskerne fra Northeastern University i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B i denne uge.
I videoen herunder kan du se, hvordan forskerne fik de gennemsigtige væsener ud af deres skjul.
LÆS OGSÅ: Pæleorm truer flere tusinde arkæologiske fund
Efter at have trukket pæleormene ud af deres skjul, lavede forskerne en række tests på dem. De fandt blandt andet ud af, at den nye art ikke har nogen blindtarm, som andre pæleorme ellers har, og at stenene i deres mavesæk matchede de sten, som de nye pæleorme boede i.
Men hvad pæleormene får ud af at spise sten, ved forskerne endnu ikke.
»De fleste andre pæleorme er ligeså tynde som din finger,« fortæller Reuben Shipway i en pressemeddelelse.
»De her dyr er ret tykke og robuste. De ser anderledes ud. Men hvor de får deres næring fra, det ved vi ikke,« fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Kvinde spiser sten - hvad sker der?
Måske stenene hjælper ormene med at nedbryde plankton, som de kan leve af, eller også er ormene måske i stand til at udtrække næring fra stenene på en måde, vi endnu ikke forstår.
Forskerne er fascineret af ormene, fordi der lever symbiotiske bakterier i deres gæller, som gør dem i stand til at fordøje den hårde føde. Bakterierne producerer en række enzymer, og derfor kan forskningen i pæleormene være et spor i jagten efter nye antibiotikaer.
»Formålet for denne forskergruppe er at opdage ny biodiversitet og forsøge at finde medicin ud fra den biodiversitet,« fortæller Reuben Shipway til IFLScience.
»Så når vi finder noget som dette, er det ligesom juleaften.«
LÆS OGSÅ: Havbakterier kan føre til alt - fra nye antibiotika over vaskemidler til farvestoffer
LÆS OGSÅ: Overraskende fund: Bakterier i kvinders vagina laver antibiotika
Lpi
