Klimaet er tænkt ind i de nye kostråd, en (meget!) sjælden skildpaddeart er dukket op i Vietnam, og dansk forskning hopper i den grønne førertrøje.
Det er noget af det, du kan læse om i årets første nyhedsopsamling på Videnskab.dk, hvor vi hver uge samler op på flere af de mange forskningsnyheder, der bidrager til den grønne omstilling.
Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor over 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!
Lad os tage hul på ugens nyheder med de nye anbefalinger til danskernes kost.
Flere planter - mindre kød
I klimaets og sundhedens navn skal vi nemlig til at fylde tallerkenen med mere grønt og fuldkorn og skrue ned for vores store forbrug af kød og mejeriprodukter.
Sådan lyder anbefalingerne i Danmarks nye kostråd, som Fødevarestyrelsen præsenterede torsdag (Se alle syv kostråd i faktaboksen)
Det er første gang, at klima er tænkt ind i de officielle kostråd, hvor der blandt andet er blevet justeret på anbefalingen om, hvor meget kød vi skal mæske os i ugenligt.
Ifølge DR var den tidligere anbefaling, at en voksen højest bør spise 500 gram rødt kød om ugen. Det tal er nu barberet ned til 350 gram kød om ugen, hvor en stor del anbefales at være hvidt kød som kylling, der sætter et lavere aftryk på klimaet.
\ De syv kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis felre grøntsager og frugter
- Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Kilde: Fødevarestyrelsen
Flere forskere siger til DR, at det vil kunne mærkes på klimakontoen, hvis danskerne efterlever de nye kostanbefalinger.
»Der bør især skæres ned på rødt og forarbejdet kød, og af hensyn til klimaaftrykket skal indtaget af især oksekød begrænses,« siger Ellen Trolle, der er seniorforsker ved Fødevareinstituttet ved DTU og en af forfatterne bag undersøgelsen, der ligger til grund for de nye kostråd, til til DR.
Lektor Michael Søgaard Jørgensen glæder sig over, at klimaet er blevet tænkt ind i de nye kostråd, da fødevareforbruget i Danmark udgør helt op til en fjerdedel af det samlede klimaaftryk.
»I det øjeblik vi går ind og reducerer kødforbruget og forbruget af mælkeprodukter, vil det have en effekt. Derfor er det positivt, at der nu også sættes fokus på klimaet i de officielle kostråd,« siger Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, til DR.
På Videnskab.dk har vi tidligere berettet om, hvordan det vil kræve en madrevolution, hvis vi skal få banket det samlede klimaaftryk ned. Det kan du læse mere om her: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden.
Sjælden skildpadde hilser på
Vi bevæger os en tur ud på gyngende grund, da vi iler videre til Dong Mo-søen i Vietnam.
Til stor overraskelse - og begejstring - for flere forskere gemmer søen nemlig på et eksemplar af den sjældne og udrydningstruede skildpaddeart Yangtze-blødskjoldsskildpadden med det mundrette videnskabelige navn Rafetus swinhoei.
Det skriver mediet Live Science.
Skildpaddearten befinder sig på IUCN’s rødliste over udryddelsestruede dyr, og indtil den nye opdagelse kendte man kun til en nulevende han i Kina.
Fundet blev gjort tilbage i oktober 2020, men det er først nu, at DNA-resultaterne bekræfter, at der er tale om den truede skildpadde, som er en hun.
Ifølge Live Science indgyder det et håb om, at man kan redde den sjældne art af skildpadder, da der muligvis gemmer sig flere Yangtze-blødskjoldsskildpadder i søen.
Forskerne har indtil videre spottet en mere skildpadde i søen, dog har det endnu ikke været muligt at ‘fiske’ den op. Ifølge Livescience vil forskerne i foråret 2021, når vandstanden er lavest, forsøge at indfange den anden skildpadde.Den sidst kendte hun-skildpadde inden Vietnam-opdagelsen døde i april 2019. Hun var blevet parret med den levende i 2008, men der kom ingen unge ud af anstrengelserne.Hunnen er atter blevet sluppet løs i søen, og nu håber forskerne på, at man med den nye opdagelse kan lægge en strategi for, hvordan man bevarer den udrydningstruede art.Yangtze-blødskjoldsskildpadderne er verdens største ferskvandsskildpadde, og de kan have en kampvægt på helt op til 250 kilo.
Dansk forskning hopper i grøn førertrøje
Vi slutter ugens nyhedsoverblik af med at spole tiden en håndfuld måneder tilbage, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet publicerede en analyse, der gjorde status for grøn forskning i Danmark.
Men selvom analysen har et par måneder på bagen, skal I ikke snydes for konklusionerne.
\ Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.
Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.
Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Analysen beretter nemlig om, at den grønne forskning har vind i sejlene.
Kort opsummeret viser tallene, at der bliver leveret mere og mere grøn forskning, plus at den forskning, der udkommer, bliver citeret vidt og bredt.
Faktisk er mere end hver fjerde danske videnskabelige udgivelse inden for grøn forskning blandt de ti procent mest citerede i verden, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Når forskerne bliver citeret vidt og bredt, så siger det først og fremmest noget om, at forskningen bliver anerkendt og brugt.
I Danmark har vi faktisk den energiforsker, Frede Blaabjerg, der har flest citationer per publikation inden for fagfeltet 'engineering'.
Her er et par nedslagspunkter fra analysen i tal:
- Den grønne forskning udgjorde 13 procent af de samlede danske forskningspublikationer i 2018, hvilket kun er overgået af Norge, blandt de lande vi sammenligner os med.
- Antallet af videnskabelige publikationer med forfattere tilknyttet danske institutioner inden for de grønne forskningsområder er steget med 130 procent siden 2009.
- Investeringer i offentlig udført forskning inden for områderne energi, miljø og klima er steget med mellem 33 og 56 procent siden 2010-2018.
Hvis du har mod på at dykke yderligere ned i tallene, kan de findes her.
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
