Mosasaurerne var nogle af de mest frygtindgydende forhistoriske kæmpeøgler i Jordens historie.
De fandtes i havene for 66 millioner år siden og var i lang tid toppen af fødekæden. Der fandtes forskellige arter af mosasaurer, og flere af dem kunne blive over fire meter lange.
Den allerstørste art kan have været op til 15 meter. Mosasaurerne levede på samme tid som de store landdinosaurer i tiden før den store Kridt-palæogene udryddelse. Denne katastrofe blev enden for både dinosaurer og mosasaurer.
»Mosasaurer minder om en krydsning mellem en slange og et firben, bare meget større,« skriver Jørn Hurum til forskning.no i en mail.
Han er professor ved Naturhistorisk museum i Oslo og har ledet udgravningsarbejdet af svaneøgler på Svalbard. Han har ikke været en del af det nye studie.
Mosasaurerne levede i lavvandede have
Øglerne åndede luft, men var tilpasset et liv i havet. Mosasaurerne levede sandsynligvis i de lavvandede, varme have, der omgav kontinenterne på denne tid i Jordens historie.
Mosasaurerne var særligt godt tilpasset disse have. Palæontologer antager, at de fødte levende unger i stedet for at krybe op på land og lægge æg, som for eksempel havskildpadder gør i dag.
»Mosasaurerne er en fjern slægtning til varaner og slanger,« siger Hurum.
Nu mener en international forskergruppe, at moasasaurungerne også kan have levet deres liv i de mere åbne og større have.
Unger på havets dyb
Mosasaurer blev først opdaget i 1764 og har siden været velkendte blandt palæontologerne.
»Men vi har manglet fund, som viser, hvordan mosasaurunger levede deres første leveår,« siger Daniel Field i en pressemeddelelse. Han er forsker ved Yale University i USA og er en af forskerne bag det nye studie.
Forskerne har undersøgt nogle kraniefragmenter, der blev fundet for 100 år siden i Niobrara-formationen i USA. Dele af det område, som kranierne blev fundet i, formodes at have været dybhavsbund for 80-90 millioner år siden.
Da de blev fundet, troede arkæologerne, at kranierne tilhørte havfugle, men Field og hans kollegaer har taget et nyt kig på knogleresterne.
De mener, at tænderne viser, at det er mosasaurer. Kraniets størrelse viser, at der var tale om små dyr, i hvert fald af en mosasaur at være. Forskerne tror, at de tilhører arten Clidastes liodontus, hvor voksne dyr blev 2-4 meter lange, mens ungerne var omkring 0,66 meter lange. Dette formodes at have været en af de allermindste mosasaurer.
Forskerne tolker ud fra disse fund, at mosasaurerne kan have født deres unger ude på dybt vand i stedet for i mere beskyttede områder nær land.
Døde moderen?
Jørn Hurum synes, at det er sjovt med sådanne studier, hvor gamle knogler pludselig kan give en ny viden.
»Det er tydeligt, at nogle har syntes, at knoglerne var kedelige, og at de derfor bare er blevet liggende i skuffen i lang tid. Så kommer den rette forsker med den rette viden og formår at forstå, hvad det er.«
Hurum fortæller, at denne type opdagelser er ganske almindelige.
»Det er grunden til, at museerne har store samlinger. Så kan de rette forskere gøre nye opdagelser i dag og om hundredvis af år.«
Han er mere skeptisk over for den nye teori, som forskerne bag studiet fremlægger. Han foreslår nogle andre alternative forklaringer på fundet.
»Vi kan ikke konkludere ud fra fragmenterne, at mosasaurerne blev født ude på åbent hav. »Det kan eksempelvis have været en død, gravid mor, som er drevet til havs, og fostrene kan være faldet ud under forrådnelsesprocessen. Ungerne kan også være blevet spist af en haj eller andre mosasaurer.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
